Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - V. Presten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 rent
bølge om vinteren, som et lysstreif i skumringen. Mr.
Irwine hørte til disse. Han lignet sin mor påa samme
maate som det billede vi i kjærlig erindring utkaster av
en vens ansigt ofte ligner selve ansigtet. Alle linjer
var ædlere, smilet lysere, uttrykket hjerteligere. Hadde
det været mindre fint modellert, kunde man kaldt det
«hyggeligt», men dette var ikke det rette ord for denne
blanding av det fornemme og det gemytlige. :
«Tak, hr. sogneprest,» svarte Joshua Rann og for-
søkte at se ut som om han ikke var urolig for sine læg-
ger. «Jeg vil staa, tak Deres velærværdighet, det søm-
mer sig bedre. Jeg haaber presten og mrs. Irwine lever
godt og miss Irwine — og miss Anne haaber jeg er saa
frisk som hun kan være?»
«Jo, tak, Joshua. De ser hvor blomstrende min
mor ser ut. Hun gjør skam paa os som yngre er. Men
hvad var det saa?»
«Ja jeg var nu her i Broxton med noget skotøi, og
saa syntes jeg det var min pligt at gaa indom presten
og la Dem vite om de viderværdigheter vi har borte hos
os, for nu har jeg levet der i sexti aar til Mikkelsmes,
og har samlet ind paaskeofferet til presten Blick før
Deres tid og har ringet hver eneste søndag og gravet
hver eneste grav og sunget i kordøren helt til Bartle
Massey kom, ingen vet hvorfra, med sine kor og sine
svar, som gjør alle forstyrret i hodet uten han selv —
saa den ene kommer drattende da og den anden da, al-
deles som naar sauerne begynder at bræke i folden, men
maken til dette har jeg aldrig oplevet. Jeg kjender en
klokkers pligter, og jeg vilde vel vise liten agtelse baade
for presten og kirken og h. m. kongen, om jeg lot saa-
dant gaa i svang og ikke paatalte det.»
«Men hvad er det dog, Joshua? Har der været
tyve og ranet af kirkens bly?»
«Tyve — nei, sir — men jo, det kan nok hænde at
det er tyve, og det er kirken de stjæler fra ogsaa. Det
blir nok metodisterne, som kommer til at herske der i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
