Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - V. Presten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
se
lidt i sølen, maa vi ikke det, Juno?» Dette til den brune
setter, som hopper fornøiet op og lægger snuten kjær-
tegnende ind til sin herres læg. «Men først maa jeg
gaa op og se til Anne»
«Det nytter ikke, gutten min. Hun kan ikke tale
med dig. Kate sier hun har sin værste hovedpine idag.»
«Det gjør hende godt allikevel. Hun er aldrig saa
syk, at hun ikke gjerne ser mig.»
Hvis De har et litet begrep om hvor vanemæssig
og hensigtsløs meget av det vi siger falder os ut av
munden, vil det ikke forundre Dem at høre, at denne
samme indvending er blit saaledes fremført og besvaret
mange hundrede gange i løpet av de femten aar, presten
Irwines søster Anne har været syk. Storartede gamle
damer, som bruker lang tid til sit morgentoilette, har
ofte liten sympati med sykelige døtre.
Mr. Irwine hadde endnu ikke reist sig, men sad til-
bakelænet i sin stol og klappet Juno paa hodet da tje-
neren kom i døren og sa: «Joshua Rann er ute, sir,
og ber om at faa tale med Deres velærværdighet, om
det ikke er ubeleiligt.»
«Vis ham hit ind,» sa mrs. Irwine og tok sit strik-
ketøi. «Jeg har altid morro av at høre Joshua Rann.
Pas paa at han tørrer av føtterne, Carrol.»
To minutter senere stod Joshua Rann i døren med
et ærbødigt buk, som dog langtfra tilfredsstillet mopsen,
der gav et skarpt bjæf og för like hen og undersøgte
den fremmedes lægger, mens de to hvalper fandt stort
behag i hans tykke, sviklede uldstrømper, som de knur-
rende og bjæffende gav sig til at bearbeide.
Imidlertid vendte presten Irwine sig i stolen:
«Nu, Joshua, er der noget paafærde i Hayslope,
siden De kommer hit i al denne væte? Sit ned, sit ned.
Bryd Dem ikke om hundene. Giv dem et lite venskabe-
ligt spark. Kom hit, mopsen, din vanartige skabning!»
Der er enkelte mænd som det er helt velgjørende at
faa se vende sig om. Velgjørende som en uventet varme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
