Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - V. Presten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sn
sagt, skatte av den slags, mænd i regelen synes op-
veier alt deres slit og slæp. Men nu — nu hadde han
med sine tre sognekald ikke mere end syv hundrede om
aaret, og da han ingen utvei saa til at sørge saaledes
for sin storartede mor og sin sykelige søster — for
ikke at regne den anden søster som altid nævntes uten
noget adjektiv — som deres stand og vaner tilsa og
samtidig ha familie selv, saa levet han nu ugift i otte
og firti-aarsalderen, og gjorde intet væsen av denne op-
ofrelse, men sa leende, hvis nogen hentydet til det, at
det var hans undskyldning for mange vaner, han aldrig
kunde ha tillatt sig, hvis han hadde været gift. Og
kanske var han den eneste person i verden, som ikke
syntes, at hans søstre var uinteressante og overflødige,
ti han hadde et stort hjerte og en lys natur og var
fuldstændig fremmed for enhver snever eller misundelig
tanke; epikuræer, om De vil, og aldeles ingen begeist-
ringens mand, tillike blottet for den pligtfølelse, der
virker som en svøbe, men allikevel, som De har set,
med en moralsk fiber tilstrækkelig fintmerkende til at
han kunde ha en aldrig svigtende medfølelse for upaa-
agtet og ensformig lidelse. Det var hans store over-
bærenhet som gjorde, at han ikke krympet sig under
sin mors haardhet likeoverfor sine døtre, desto mere
paafaldende fordi hun saaledes forkjælte ham; han holdt
det ikke for nogen dyd at skumle over feil, der nu en-
gang ikke lot sig rette.
Mr. Roe, metodistemissæren, som bodde i Treddle-
ston, hadde ingen uniltagelse gjort for mr. Irwine, da
han beskrev hele presteskapet i omegnen som mænd,
der var hengivne til kjødets lyst og livets glæder, mænd
som glædet sig ved jagt og fiskeri, satte sin lyst i sine
huse og i det de skulde æde og det de skulde drikke
og det de skulde klæde sig med — og aldeles ingen
tanke ofret paa hvorledes de utdelte livets brød blandt
sin flok, idet de i bedste fald kun prædiket en kjødelig
moral uten sjælens liv og gjorde forretning i menne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
