Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - VI. Forpagtergaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MG
hvile. I intet andet hus kunde et eketræs slagur eller
et eketræs bord faat en saa skinnende overflade ved
bare gnidning — egte albugnidning kaldte mrs. Poyser
det. For mrs. Poyser takket sin Gud fordi hun aldrig
hadde set pudsepomade i sit hus. Hetty Sorrel greb
mere end een gang anledningen naar hendes tante vendte
ryggen til og speilet sig i disse blanke flater, ti det
eketræs bord var i regelen slaat op som en skjærm og
tjente mere til pryd end til nytte; og hun kunde ogsaa
speile sig i de store tintallerkener som stod i rækken
bak det lange spisebord og i messingknotterne ved skor-
stenen, for de skinnet altid som jasper.
Alting skinnet som bedst i dette øieblik, ti sol-
straalerne faldt like paa tintallerknerne og fra dem faldt
der et behagelig gjenskin ut over det mørke eketræs
bord og den blanke messing. Og solen skinnet ogsaa
paa noget meget smukkere end alt dette, ti nogle av
dens straaler faldt paa Dinah Morris’ fint formede kind
og lyste hen over det røde haar, som den forvandlet til
kastanje som hun sat der og bøiet sig over det svære
hverdags-lintøi hun gjorde istand for sin moster. Ingen
scene kunde ha været fredeligere, hvis det ikke hadde
været for mrs. Poyser som stod og strøk litt tøi, der
var igjen efter mandagens vask og larmet med jernene
og gik frem og tilbake, mens hun ventet paa de skulde
avkjøles og førte sit skarpe, blaagraa blik fra kjøkken
til melkebod, hvor Hetty stod og tok smørret op, og
fra melkebod til bakkjøkken, hvor Nancy tok posteierne
ut av ovnen. Tro dog ikke, at mrs. Poyser var en
ældre dame med et bistert utseende. Hun var en pen
kone paa omkring otte og tretti, med lys hud, lyst brunt
haar, vel bygget og. let paa foten. Det mest iøinefal-
dende ved hendes beklædning var et stort, smaarutet
linforklæde, som næsten dækket hele hendes skjørt, og
intet kunde være mindre iøinefaldende end hendes kappe
og kjole, ti der var ingen svakhet hun var mindre over-
bærende med end den kvindelige forfængelighet, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
