Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - VI. Forpagtergaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ag
foretrækker pynten for det nyttige. Familielikheten
mellem hende og Dinah Morris — med den store kon-
trast i uttrykket — kunde ha git en maler en udmerket
idé til en Martha og Maria. De hadde akkurat samme
farve paa øinene, men den forskjellige virkning av
deres blik kunde bedst sees paa Trip, den lille terrier,
naarsombelst dette altid mistænkte individ uforvarende
utsatte sig for de arktiske straaler fra mrs. Poysers
øine. Hendes tunge var ikke mindre skarp end hendes
øine, og naarsomhelst en av pikerne kom inden høre-
vidde, var det som om den tok op en avbrutt skjende-
- præken, akkurat som et haandorgel tar op melodien
precis der hvor det slap.
At det var kjærnedag var en grund til for at
det var ubeleilig at ha denne reparation paa sæle-
tøiet idag og en grund til for at mrs. Poyser maatte
være mere end sedvanlig skrap mot Molly. Det lot til
at Molly hadde klaret sin middagsopvask rent udmerket
fra sig, og derpaa hadde hun «flidd sig» med stor hast
og kom nu og spurte med ydmyg mine, om hun skulde
sætte sig og spinde indtil det blev tid at melke. Men
denne daddelfri opførsel var for mrs. Poyser kun et
skalkeskjul for hemmelige og utilladelige ønsker, som
hun nu drog frem i dagens lys og holdt op for Molly
med flængende veltalenhet.
«Javist sa jeg spinde! Det er nok ikke spindingen
du tænker paa, det skulde vi nok faa se, om jeg lot dig
faa din vilje Aldrig i mit liv har jeg set din make.
Tænke sig til, at en pike paa din alder vil avsted og
sitte sammen med et halvt dusin mandfolk. Jeg vilde
skammet mig over at ta saant paa min tunge, hvis jeg
hadde været dig. Og du som har været her siden Mik-
kelsmes, og jeg fæstet dig i Treddle’ston uten skyggen
av attest. Ja, jeg sier som jeg har sagt, du kunde
takke til, at du kunde faa komme saaledes i et agtvær-
dig hus. Og hvad kunde du av arbeide? Ikke mere
end katten. Aldrig har jeg set et menneske mer træ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
