Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - X. Dinah hos Lisbeth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 145 —
ondt av dere. Og jeg er kommet hit for at se, om jeg
kunde hjælpe dere litt, for jeg kjender jeres sønner,
Adam og Seth, og jeg vet, at I ingen datter har, og da
presten fortalte mig, hvor tungt Gud hadde lagt sin
haand paa eder, strømmet mit hjerte over, og jeg gik
for at se, om jeg kunde være jer som en datter i sorgen,
hvis jeg maatte faa lov.»
«Aa — nu vet jeg, hvem du er: Du er metodist
likesom Seth, han har fortalt mig om dig,» sa Lisbeth,
atter jamrende og overvældet av sin sorg, nu da hun
forstod alt. «Du vil gjøre det til at al ulykke er god,
slik som han altid gjør. Men saant skal ingen komme
og fortælle mig. Ingen faar mig til at tro, at det var
bedst for mig, at min gamle mand ikke skulde dø i sin
seng, naar det nu var saa, at han skulde dø, saa
presten kunde komme og læse for ham og jeg kunde
: sitte hos ham og jeg kunde faa sagt ham, at han ikke
maatte bry sig om slikt som jeg hadde sagt mangen
gang, naar jeg var von paa ham. Og jeg kunde faat
stukket litt i munden paa ham saa længe han var god
for at svælge et lite gryn. Men aa at han skulde dø i
det - kolde vand og vi som var saa nær og intet visste,
og jeg skulde ligge der og sove som om jeg ikke hørte
ham mere til end om han hadde vært den farende fant,
som ingensteds hører hjemme.»
Her begyndte Lisbeth atter at graate og rugge paa
sig, og Dinah sa:
«Ja, kjære veninde, De er blit haardt hjemsøgt.
Det vilde være hjertets haardhet at sie, at Deres sorg
ikke er svær at bære. Gud har ikke sendt mig, for at
jeg skulde spotte eders sorg, men for at jeg skulde
sørge med Dere, hvis jeg maatte faa lov. I vil ikke
sende mig bort? I er ikke vred fordi jeg kom?»
«Vred? Hvem sier jeg er vred? Det var snildt av
dig, at du kom, Seth, hvorfor gir du hende ikke te?
Du hadde saa travlt med at faa te ind til mig, som slet
ikke vil ha, men du tænker ikke paa hende, som kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
