Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XV. De to sovekammere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 161 —
heftede ved den, likesom det er værre at se ormen i
den liljehvite knop end i en almindelig, dagligdags
blomst.
Snart blev denne følelse for Hetty ganske over-
vældende; hendes fantasi hadde skapt et tornefuldt vild-
niss av synd og sorg, som hun saa det stakkars barn
kjæmpe sig igjennem blødende og forrevet, mens hun
graatende saa sig om efter hjælp og ingen fandt. Saa-
ledes virket Dinahs fantasi og sympati altid gjensidig;
fantasien øket sympatien og omvendt. Hun betokes av
en dyp længsel efter øieblikkelig at gaa ind til Hetty
og gi hende av al den værnende kjærlighet som vældet
op i hende. Allikevel betænkte hun sig. Hun var
ikke ganske sikker paa, at det var en guddommelig
indskydelse. Den stemme som bød hende gaa til Hetty,
var ikke sterkere end en anden stemme som sa, at
Hetty var træt, og at hun kunde komme til at lukke
sit hjerte endnu mere, hvis hun kom paa denne ubelei-
lige tid. Dinah var aldrig tilfreds uten en klarere vei-
ledning end den som laa i disse indre stemmer. Det
var endnu lyst nok til at hun kunde slaa efter i sin
bibel. Hun kjendte hver side og kunde si, hvor hun
var, uten at se efter kapitel eller vers. Det var en
liten tyk bibel med rundslitte hjørner. Dinah la den
i vinduskarmen og aapnet den med pekefingeren. De
første ord hendes øine faldt paa var: «Og de brast alle
i sterk graat og faldt Paulus om halsen og kysset ham».
Det var hint gripende kapitel om skilsmissen i Ffesus,
da Paulus følte at han maatte aapne sit hjerte til en
sidste formaningstale. Nu betænkte hun sig ikke længer
men gik og banket paa Hettys dør. Vi vet hun maatte
banke to gange, eftersom Hetty først maatte gjemme
sine lys og kaste av sit sorte kniplingssjal, men da hun
anden gang banket blev døren aapnet øieblikkelig.
Dinah sa: «Kan jeg faa komme ind, Hetty?» Og
Hetty aapnet døren endnu mere og slap hende ind uten
at si et ord, thi hun var ærgerlig og forvirret.
11 — Adam Bede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
