Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XV. De to sovekammere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 160 —
slaar os imøte fra himmel og jord. Det var denne
form, hendes bøn saa ofte tok — bare lukke øinene og
føle sig omsluttet av Guds nærhet; og hendes ængstelser
og bekymringer for andre smeltet hen som iskrystaller
for milde havbølger. Hun sat da saaledes, fuldkommen
stille med hænderne foldet i skjødet og det bleke maane-
skin over sit rolige ansigt, da hun pludselig forstyrredes
av en dump lyd, sandsynligvis noget som faldt ned i
Hettys kammer. Men som alle lyd der naar vort øre
naar vi er helt aandsfraværende, hadde den ingen ut-
præget karakter; det var simpelthen noget som for-
styrret hende saaledes at hun maatte reise sig og høre
efter, hvad det kunde ha været. Men alt var stille,
og hun tænkte at Hetty vel bare var kommet til at
rive noget ned idet hun gik iseng. Hun begyndte at
klæ sig av ganske langsomt, men nu var hendes tanker
ved denne lyd ført til Hetty: det yndige unge barn
med alle livets prøvelser foran sig — de høitidelige
pligter som hustru og mor — og saa fuldstændig ufor-
beredt for alt. Et sind optat av bare smaa dumme,
egoistiske glæder som et barn, der glæder sig ved sit
leketøi i begyndelsen av en lang og besværlig reise, der
vil komme til at bringe hunger, kulde og forfærdelig
ensomhet. Dinah følte sig dobbelt bekymret for Hetty
fordi hun delte Seths ængstelse for hans bror, og hun
var endnu ikke kommet til den slutning, at Hetty ikke
var saapas glad i Adam, at hun ikke vilde gifte sig
med ham. Hun saa altfor klart, hvor fremmed hun
var for enhver selvopofrende kjærlighet til at hun
skulde tro, hun vilde forlange mere av sig selv end det
hun nu følte. Og istedetfor at denne mangel i Hettys
natur skulde gjort Dinah kold mot hende, vakte den
kun en endnu dypere medfølelse. Det søte ansigt og
den yndige skikkelse berørte hende som skjønhet altid
berører de rene av hjertet, der ikke kjender egoistisk
misundelse. Det var en skjøn og herlig gave, som
gjorde det endnu mere gripende at se manglerne som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
