Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XVII. Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Jeg har aldrig sagt, at et fruentimmer behøvte at
være styg for at være en god husmor. Chownes kone
er da saa styg at melken kunde bli sur av det, og saa
kunde hun jo spare tætten, men noe andet sparer visst
ikke hun op i sit liv. Men Dinah, stakkar, hun kommer
nok aldrig til at se prægtig ut, saalænge hun lever paa
havrelefse og vand, bare for at kunne gi bort til dem
som har mindre. Hun ærgret mig mer end én gang
saa jeg rent tabte taalmodigheten, og jeg sa hende, at
hun gik bent imot skriften, for skriften sier, at vi skal
elske vor næste som os selv, «men du,» så jeg, «hvis du
ikke elsket din næste høiere end dig selv, saa blev det
lite nok, det du gjorde for ham. Da vilde du nok
synes, han kunde gaa med halvtom mave.» Ja Gud
vet, hvor hun nu kan være denne velsignede søndag. —
Sitter vel hos den syke konen, hun fik det saa braatt
med at hun skulde se til.»
«Ja, det var synd dette skulde komme over hende,
naar hun kunde blit hos os hele sommeren og spist
dobbelt saa meget som hun trængte, og det vilde aldrig
merktes engang. Det gjorde ingen forskjel at hun var
i huset. Hun sat der saa stille med sin søm som en
fugl i sit rede, og allikevel var hun altid ved haanden
og villig og flink. Hvis Hetty blir gift, vilde du vel
gjerne ha Dinah hos dig bestandig?»
«Det nytter det ikke at tænke paa. Likesaa godt
kunde du vinke paa svalen som flyr som du kunde be
Dinah slaa sig tilro og gjøre sig litt godt av livet
likesom andre folk. Kunde nogen raa bugt med hende saa
maatte det vært jeg, for jeg har snakket for hende en
stiv klokketime av gangen, det vet jeg, og skjændt paa
hende har jeg ogsaa, for hun er min egen søsters barn,
saa det er min pligt at gjøre for hende hvad jeg kan.
Men det sier jeg, at da hun sat oppe i vognen og saa
ned paa mig med sit hvite ansigt, saa det var aldeles som
en kunde tro det var hendes tante Judith, som var
kommet tilbake fra himlen, fik jeg rent ondt for bringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
