Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XVII. Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 189 —
selv naarsombelst kunde komme gaaende op den sten-
satte vei til kirken. Snart forstummet ogsaa al tale, ti
Irwines stemme hørtes nu ikke mere, og den lille klynge
under hvittjørnen opløstes og folkene bevæget sig hen-
imot kirken.
De veg alle tilside og stod med hattene av mens
mr. Irwine passerte. Adam og Seth kom direkte efter
ham med sin mor mellem sig, for Joshua Rann forrettet
som graver saavelsom klokker og var endnu ikke færdig
til at følge presten ind i sakristiet. Men der opstod en
pause før de tre sørgende kom videre. Lisbeth vendte
sig om og saa atter bort mot graven. Ak, der var intet
at se nu, uten hvittjørnen. Allikevel graat hun mindre
idag end hun hadde gjort nogen dag siden hendes mand
døde: Sammen med sorgen var der en følelse av hendes
egen store betydning, idet hun «hadde begravelse» og
mr. Irwine hadde holdt særskilt liktale over hendes
mand. Desuten visste hun, at der skulde synges begra-
velsessalme for ham naar de kom ind i kirken. Og
denne sindsopløftelse, der saaledes paa en maate balan-
certe med sorgen, følte hun dobbelt sterkt, da hun nu
med sine sønner gik henimot kirkedøren og saa sig om-
øit av saa megen venlig deltagelse fra alle kanter.
Mor og sønner gik ind i kirken, og en efter en
fulgte saa efternølerne, skjønt enkelte blev ute i det
længste. Mr. Donnithornes vogn saaes at krype lang-
somt op bakken, og det kunde nok støtte dem i den op-
fatning, at det ikke hastet saa med at gaa ind.
Men snart lød bassunens og klaphornenes toner ut
til dem; aftensalmen, som altid indledet eftermiddagsguds-
tjenesten, var begyndt, og det var nu paatide at enhver
indtok sin plads.
Jeg kan ikke si, at det indre av Hayslope kirke
utmerket sig ved noget undtagen kirkestolenes graa
ælde. Men den var ialfald fri for galleriet, denne mo-
derne skamfering. Sangkoret hadde to stoler for sig
selv øverst til venstre, saa det var fort gjort for Joshua
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
