Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XVII. Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 190 —
Rann at ta sin plads i koret som ledende bass og saa
skynde sig op til læsepulten efter at sangen var over.
Baade prækestol og læsepult var graa av ælde likesom
kirkestolene, men jeg forsikrer Dem, at disse graa stoler
og de gulbrune, vandfarvede vægge, de utgjorde et over-
ordentlig behagelig hele og stemte ubeskrivelig godt med
de sunde, røde ansigter og de straalende vester. Og
desuten manglet her heller ikke farver, ti der var røde
hynder i mr. Donnithornes kirkestol, og øverst oppe var
der en rød alterduk, brodert av Lydia Donnithorne.
Men selv uten denne røde alterduk var der altid
noget varmt og velgjørende at se paa, naar mr. Irwine
stod der ved læsepulten og saa utover sin lille menighet.
med sit velvillige uttryk — saa paa de robuste gamle
mænd, som kanske var litt kroket baade i knær og
skuldre, men endnu hadde store kræfter baade til at klippe
hækker og lappe paa takene, paa stenhuggernes kraftige
skikkelser og mørkladne ansigter, paa alle farmerne med
sine eplekindede familjer, paa de rene gamle koner med
de snehvite kappeblonder under de sorte hatter og med
de fortørrede gamle armer — bare fra albuen — foldet
over brystet. For ingen av disse gamle holdt bøker i
hænderne. Hvorfor skulde de” Ikke én av dem kunde
læse. Men alle kunde de nogle faa «gode ord» utenat,
og de tynde læber bevæget sig langsomt og fulgte tje-
nesten; rigtignok uten nogen klar forstaaelse, men med
en enfoldig tro paa, at den avværgede ondt og bragte
velsignelse. Alle ansigter var synlige nu, ti hele menig-
heten stod mens gode gamle biskop Kents aften-
salme blev sunget til en av disse livlige salmemelodier
som døde ut med forrige slegtled prester og korsangere.
Melodier dør — som tonerne av Pans fløite — med de
øren som forstaar dem og elsker dem. Adam var ikke
paa sin sedvanlige plads blandt sangerne idag, ti han
sat sammen med sin mor og Seth, og han bemerket med
forbauselse at ogsaa Bartle Massey var fraværende.
Desto bedre for Joshua Rann, som avleverte sine bas-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
