Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XVII. Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 196 —
lys er, saa lar de det spille paa de mest kjendte omgi-
velser, at vi kan maale virkningen ved en sammenlig-
ning med hvad der før var?
Saa kom den sidste velsignelse, da det var som om
de høitidelige ord: «Guds fred, som overgaar al for-
stand» gik i ett med den milde eftermiddagssol, som
faldt ind over alle de bøiede hoder. Derpaa fulgte det
stilfærdige opbrudd; mødrene bandt hattene paa sine
smaapiker, som hadde sovet under prækenen, og fædrene
samlet bønnebøkerne sammen, hvorpaa alle strømmet ut
under den gamle kirkebue og ut paa den grønne kirke-
gaard, og den venskabelige samtale begyndte — tro-
skyldig høflighet og smaa indbydelser til aftens; for om
søndagen maatte alle være forberedt paa at motta en
øjest; da maatte enhver være iført sine bedste klær og
sit bedste humør.
Mr. og mrs. Poyser blev et øieblik staaende ved
kirkegaardsporten. De kunde ikke gaa uten at ha talt
et venligt ord til enken og hendes sønner.
«Nu maa De ikke være saa rent utav det, mrs. Bede,»
sa mrs. Poyser da de gik videre sammen. «Ægtefolk
maa være fornøiet, naar de lever til de faar børnene fra
sig, og de faar se hverandre med graat haar.»
«Ja,» sa Martin Poyser, «de kommer jo ikke til at
vente saa længe paa hverandre heller da. Og De, mrs.
Bede, De har to av de mest velvoksne gutter i egnen,
og ikke er det urimeligt heller, for jeg husker nok for
en rank og staut kar stakkars Thias var i sin tid, og
De selv, mrs. Bede, de er endnu i Deres alder rankere
i ryggen end de fleste unge kvindfolk er nu.»
«Aa hvad kan det nytte at fatet ev av godt sten-
toi, naar det er gaat istykker?» sa Lisbeth. «Jo før jeg
kommer under tjørnen desto bedre. Og ikke er jeg til
nytte for nogen heller nu længer.»
Adam svarte aldrig noget paa disse sin mors smaa
uretfærdigheter, men Seth sa: «Nei saadant maa du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
