Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XVIII. Arbeidsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
908
sin gang der i huset, men Hettys følelser var det umu-
lig for ham at komme til nogen visshet om. Hun var
som en katunge og yndig mot alle. Men nu kunde han
dog ikke andet end si til sig selv, at den tyngste del
av hans byrde var lettet av ham, og at før aaret var
omme kunde han kanske være saaledes stillet, at han
kunde tænke paa egteskap. Han vilde altid faa en haard
kamp at bestaa med sin mor, det visste han. Hun vilde
bli jaloux paa hvem han end valgte sig, og hun hadde
særlig faat imot Hetty — kanske ikke av nogen anden
gvund end at hun mistænkte Hetty for at være den han
hadde valgt. Det kunde aldrig gaa an, var han bange
for, at hans mor kom til at bo i hus med ham efter at
han var blit gift, og allikevel, hvor svært vilde hun ikke
synes det var om han bad hende forlate sig. Ja, han
hadde endnu meget at gjennemgaa med sin mor, men i
dette tilfælde maatte han bringe hende til at føle, at
hans vilje var sterk — og til syvende og sidst blev dette
bedst for hende ogsaa.
Men Adam blev ikke før opmerksom paa hvor langt
hans fantasi allerede var kommet, saa tok han sig i det.
«Her opfører jeg nok en vakker bygning uten baade mur-
sten og tømmer. Jeg er kommet til loftet allerede og
har ikke gravet grunden endnu » Saadan var han, altid
konsekvent. Kanske her laa den skjulte grund til den
hjertets haardhet han beskyldte sig selv for: han hadde
altfor liten samfølelse med den svakhet som gaar vild
tiltrods for at konsekvenserne burde være lette at for-
utse. Hvordan kan vi uten denne samfølelse være taal-
modig og barmhjertig mot vort snublende følge paa den
lange og mangfoldige reise?” Kun paa en eneste maate
kan et menneske med en kraftig og fast karakter lære
dette — ved at tvinde sine hjerterødder rundt den svake
og feilende, saa at han ikke alene deler de ydre følger
av deres feiltrin, men ogsaa deres indre kval. Det er
en lang og en vanskelig lektie, og Adam hadde forelø-
big kun lært alfabetet ved sin fars pludselige død, dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
