- Project Runeberg -  Adam Bede /
209

(1910) [MARC] Author: George Eliot Translator: Anna Lassen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XIX. Besøket paa forpagtergaarden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

209

«Nu, Totty, hold nu forklæde ut, — her er en
20 en.»

Røsten kom fra det store kirsebærtræ, hvor Adam
uten vanskelighet opdaget en liten fyr i blaalærrets-
forklæde, netop der hvor bærrene hang aller tættest.
Og sandsynligvis sat da Totty like under, bak ærternes
hegn. Ja — med hatten paa ryggen og med hele det
runde tilklinte ansigt vendt op mot kirsebærtræet, mund
og forklæde samtidig i beredskap. «Men der er jo
Totty! Se nu fik du en masse bær! Løp nu ind til
mor. Hun har sendt bud at du skal komme — hun
er i melkeboden. Løp nu straks, er du snil liten
pike.»

Og han løftet hende i det samme op paa sin sterke
arm og kysset hende, noget Totty ansaa for en meget
kjedelig avbrytelse i bærspisningen; men da han satte
hende ned løp hun lydig nok op til huset, sugende paa
de bær hun hadde rukket at faa med.

«Pas dig, du, gutten min, at du ikke blir tat for
en tyvefugl og skutt,» ropte han op til Tommy.

Han kunde se en stor kurv langt nede i haven.
Der i nærheten maatte Hetty være. Adam følte det
allerede som om hun saa paa ham. Allikevel viste det
sig, at hun stod med ryggen til ham og lutet sig ned
for at faa fat i nogle bær som hang lavt. Forunderlig
at hun ikke hørte ham komme; kanske vår det fordi
hun raslet med bladene. Men da hun tilslut hørte
nogen nærme sig för hun sammen — för sammen saa
voldsomt, at hun mistet skaalen med bær hun plukket i,
og blev derpaa først blek og saa blussende rød, da hun
saa det var Adam. Dette bragte hans hjerte til at
banke med en fuldstændig ny følelse av lykke.

«Jeg skræmte dig,» sa han med en velgjørende
følelse av, at det slet ikke kom saa nøie an paa hvad
han sa, eftersom Hetty lot til at føle det likesaa meget
som han selv. «La mig plukke bærrene op.»

Dette var snart gjort, for de var alle faldt i en

14 — Adam Bede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 13 02:51:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adambede/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free