- Project Runeberg -  Adam Bede /
213

(1910) [MARC] Author: George Eliot Translator: Anna Lassen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XIX. Besøket paa forpagtergaarden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

= 215 ==

om noget angaaende ham selv; «for ti aar siden var
jeg der med far. Han hadde noget arbeide der, som
han tok mig med paa. Det er et merkeligt sted, kan
du tro. Klipper og huler, som du ikke kan forestille
dig. Jeg vidste ikke hvad klipper var, før jeg
kom dit.»

-— «Hvor langt er det herfra?»

«Vi brukte næsten to hele dage til at gaa dit.
Men det er slet ikke noen dagsreise at tale om for
den som har en god hest. Jeg er sikker paa at kap-
teinen ikke har brukt mere end en ni—ti timer. Og
det skulde ikke undre mig om vi hadde ham tilbake
her imorgen. Han er altfor virkelysten til at bli længe
paa saadant et ensomt sted ganske alene, for der er
ikke noget andet end et ganske tarvelig vertshus, der
hvor han fisker. Jeg ønsker bare han hadde godset
her; da fik han nok at bestille, og han vilde greie det
fint, for saa ung som han er har han mere rede paa
landbruk end den som er dobbelt saa gammel mangen
gang har. Han snakket saa hyggelig til mig forleden
dag om at laane mig penger, saa jeg kunde begynde
min egen forretning, og skulde det en gang bli til
noget saadant, vilde jeg heller ha ham at takke end
noget andet menneske i verden.»

Stakkars Adam kom til at snakke om Arthur,
fordi han trodde det vilde glæde Hetty at høre, at den
unge squire saa gjerne vilde gjøre noget for ham.
Dette var nu kommet med i hans fremtids utsigter, og
han vilde saa gjerne de skulde se lovende ut i hendes
øine. Og det var sandt, at Hetty lyttet med en inter-
esse, som bragte en Dy lysning i hendes øine og et
halvt smil paa hendes læber.

«Hvor vakre roserne er nu,» fortsatte Adam og
stanset og saa paa dem. «Se, jeg stjal den vakreste,
men det var ikke min mening, jeg vilde beholde den
for mig selv. Jeg synes disse som er bare røde er
vakrere end de stripete, synes ikke du ogsaa?»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 13 02:51:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adambede/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free