Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XIX. Besøket paa forpagtergaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 216 —
til aftens paa .det store eketræsbord. Mrs. Poyser la
selv duken paa — en hjemmevævet duk av denne deilige
brun-hvite farve som fornuftige husmødre forstaar at
vurdere — ikke denne hvite, blekete butiksvare, som der
ikke er nogen to i, men god hjemmespunden vare, som
kunde gaa fra slægt til slægt. Det kolde kalvekjøt,
den friske karse, den prægtige rygkam, stegt med
fyld i, alt dette saa fristende ut for hungrige mænd,
som ikke hadde spist siden klokken tolv. Paa det store
træbord som stod op mot væggen, var der dækket med
skinnende tintallerkener og krus til Alick og hans fæller,
ti herre og tjenere sat ikke langt fra hverandre ved
maaltiderne; desto bekvemmere var det, for naar det
saa faldt Martin Poyser ind at gi en besked om morgen-
dagen, var Alick like ved haanden og kunde ta
imot den. :
«Det var rigtig, Adam,» utbrød mr. Poyser. «Det
glæder mig at se .dig. Hva? Har du hjulpet Hetty at
plukke ribs? Saa sæt dig nu. Det er snart tre uker
siden du spiste hos os, og her har kona en av sine
fineste rygkammer. Saa det var heldig du kom.»
«Hetty,» sa mrs. Poyser, mens hun saa ned i kurven
for at se efter om bærene var pene, «løp ovenpaa og
send Molly ned. Hun holder paa at lægge Totty. Hun
maa gaa i kjælderen og tappe øllet, for Nancy er i
bryggerhuset. Men hvordan kunde du la Totty løpe
avsted med Tommy og proppe sig slik med bær, at hun
ikke kan spise en mundfuld ordentlig mat?»
Dette i en meget dæmpet tone, ti mrs. Poyser holdt
strengt paa sine egne regler om velanstændighet, og til
dem hørte, at en ung pike aldrig maatte hundses i
overvær av en agtværdig mand, som gjorde kur til
hende. Det vilde ikke være retfærdig: vi var alle uuge
bare én gang, og enhver ung pike hadde sin chance til
at bli gift, som andre ikke maatte spolere for hende —
aldeles som den torvkone, der har solgt sine egne egg
ikke maa lægge sig iveien for en andens kunder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
