Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XX. Aftenskolen og skolemesteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EE
dig. Endog saa aandsfraværende som han nu var, kom
der noget av den gamle kameratskapsfølelse op i ham,
da han saa disse arbeidsmænd sidde der og stræve med
pen eller blyant i de store, klodsede hænder, eller taal-
modig arbeide sig igjennem sine læseøvelser.
Det var rørende at se disse store, sterke mænd med
alle merker av haardt arbeide sitte der saa spændt bøiet
over de slitte bøker og med møie og besvær finde ut, at
«græsset er grønt», «kornet er modent» — uhyre van-
skelig . efter den lange række ord, de netop var færdig
med, som alle var like med undtagelse av det første bok-
stav. Det var næsten som om intelligente dyr skulde
beflitte sig paa at bli menneskelige. Og det var ogsaa
et syn som rørte ved de allerfineste fibre i Bartle Mas-
seys natur, ti likeoverfor saadanne fuldvoksne barn som
disse, svigtet hans taalmodighet aldrig; de fik aldrig høre
et haardt ord. Ellers var han ikke begavet med noget
særdeles roligt temperament, og paa musikaftener kom
det tydelig frem, at taalmodighet ikke var av de dyder
som faldt ham let. Men som han nu sat der og saa
over sine briller paa vedhuggeren Bill Downes, som
umulig kunde skjelne d, r og y fra hinanden, utgjød
hans øine kun milde straaler.
Efter læsningen kom regningen. Et par gutter paa
seksten —atten aar kom frem med sine tavler, og hadde
skrevet ut regninger, som de nu skulde klare i hodet,
hvilket de greiet saa daarlig, at Bartle Massey, efter
først at ha stirret ildevarslende paa dem over sine bril-
ler, tilsidst brast ut med hele sin bitre mening. Han
talte i en hei, skarp tone og gav fra tid til anden sine
sætninger eftertryk ved at banke i gulvet med en stor
stok, som han hadde staaende mellem benene.
«Dere forstaar selv, at dere ikke gjør dette en smule
bedre end for fjorten dage siden. Og jeg skal si dere
hvorfor. Dere vil lære regning. Det er bra. Men dere
tror, at alt som skal til, er at komme til mig en to tre
ganger om uken og sitte og regne en times tid eller saa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
