Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XX. Aftenskolen og skolemesteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
el ga de
sætninger, men ufuldkommenhet i denne rent mekaniske
kunst kunde aldrig bringe Bartle Massey i det sinds-
oprør som dumhet i regning; ti regning var hans lidenskab.
Endelig hadde da de sidste elever tat sine hatter
og sagt godnat, og Adam, som kjendte sin gamle lærers
vaner, reiste sig og sa: «Skal jeg slukke lysene, mr.
Massey ?»
«Ja, gutten min, alle undtagen dette. Det tar jeg
ind med mig. Og luk saa døren, siden du staar der.»
Bartle Massey satte stokken langt ut saa den blev ham
til virkelig hjælp til at komme ned fra stolen, og ikke
før stod han paa gulvet, saa saa man, hvorfor han maatte
ha den — det venstre ben var meget kortere end det
høire. Men skolemesteren var saa rask med alt det han
var halt, at det næsten ikke var som en ulykke. Og
hadde De set ham fare hen over gulvet og op trapperne
til sit kjøkken, vilde De kanske forstaat, hvorfor uskik-
kelige gutter ofte hadde en fornemmelse som om hans
fart kunde økes i det utrolige og hans stok indhente
dem i hurtigste løp.
I samme øieblik som han viste sig i kjøkkendøren,
lød en svak enistring børte ved peisen, og en brungul
tispe — av disse med lang krop og korte ben som ser
saa vise ut — kom krypende bort over gulvet, logrende
med halen, men stanset uviss for hvert skridt, som om
hendes kjærlighet helt pinlig var fordelt mellem kurven
i kroken og den herre, hun syntes hun maatte hilse paa.
«Naa, Vixen, hvordan har barna det?» spurte skoleme-
steren og skyndte sig bort og holdt lyset over den lave
kurv, hvor to ubeskrivelig blinde hvalper laa og løftet
hodet mot lyset. Vixen kunde ikke engang la sin herre
se paa dem uten at komme i den pinligste sindsbevægelse.
Hun skyndte sig ned i kurven og kom saa atter ut av
den, kort sagt opførte sig med den kvindeligste daarskap
og saa under dette hele tiden ut som den viseste av
dverge med sit gamle hode og sine avkuttete ben.
«Men dette er jo et helt familieliv, mr. Massey,» sa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
