Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XX. Aftenskolen og skolemesteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 227 —
Adam leende. «Hvordan hænger det sammen? Jeg
trodde det var mot loven her.»
«Loven? Hvad nytter loven til, naar en er saa
dum at en tar et fruentimmer ind i huset ?» svarte Bartle
Massey og vendte sig ikke uten bitterhet bort fra kur-
ven. Han kaldte altid Vixen et fruentimmer, og det lot -
som om han nu ikke længer husket at det var figurlig
tale. «Hadde jeg visst Vixen var et kvindfolk, hadde
jeg aldrig hindret gutterne i at drukne hende, men da
jeg først hadde faat hende i huset, var jeg jo nødt til
at beholde hende. Og nu ser du, hvad hun har ført over
mig — den forslagne, hykleriske taske!» — Bartle ut-
talte det sidste ord i den bitreste tone og saa paa Vixen,
som skyldbevisst hang med hodet, mens hun saa bedende
op paa ham. — «Og til og med kommer hun tilsengs
paa en søndag, like i kirketiden. Ja som jeg ønsket,
jeg hadde vært en blodtørstig mand, at jeg kunde kvalt
mor og barn med samme taugstump.»
«Saa det var intet værre som hindret Dem i at gaa
i kirken. Det var glædelig,» sa Adam. «Jeg var bange
De var blit syk for første gang i Deres liv. Og jeg
var særskilt lei, fordi De ikke var i kirken netop igaar.»
«Vet det nok, vet det nok, gutten min,» sa Bartle
venlig og la sin haand paa hans skulder. «Dette var
en haard tørn, men jeg haaber, det skal bli bedre for
dig siden. Jeg har litt at fortælle dig. Men først maa
jeg ha min aftensmat, for jeg er sulten. Sit ned, sit
ned.»
Bartle gik ind i sit lille spiskammer og kom tilbake
igjen med et hjemmebagt brød, som saa aldeles udmerket
ut, ti det var hans eneste flothet, at han i disse dyre
- tider spiste brød en gang om dagen istedet for havre-
kake, og han retfærdiggjorde sig ved at si, at en skole-
mester trængte hjerne, og havrekake gik til benbygnin-
gen og gavnet ikke hjernen. Saa gjorde han en ny ven-
ding, og kom tilbake med et stykke ost og et litet krus
med skumhætte paa. Alt dette satte han paa det bord,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
