Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XX. Aftenskolen og skolemesteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 232 —
han skal nu altid sætte folk tilrette, som du vet — han
mente at Burge var den som burde ha det. «En holden
mand,» sa han, «med næsten seksti aars erfaring i tøm-
mer. Adam Bede kunde arbeide under ham, det vilde
være det naturlige, men ingen kan vente, at squiren skal
ansætte en ung fyr som Adam, naar han kan faa en
ældre og mere erfaren.» Men jeg sa: «Det var ogsaa
en idé av Dem, Casson. Burge er jo den, som skal
kjøpe tømret — vilde De saa overdrage skogen til ham
og la ham gjøre forretning med sig selv? Jeg tror ikke
De lar Deres kunder tappe til sig selv, gjør De vel?
Og alderen — ja det kommer an paa vinens kvalitet.
om alderen gjør godt. Men jeg tænker alle og enhver
vet, hvem det er som egentlig bærer Jonathan Burges
forretning.»
«Jeg sier saa mange tak, Bartle Massey, men Casson
har nu allikevel tildels ret for engangs skyld. Og der
er ikke stor grund til at tro, at squiren vil ansætte mig.
Jeg har fornærmet ham engang, og han har aldrig tilgit
mig.»
«Det har du aldrig fortalt mig. Hvordan var det?»
«Aa det var noe tøv. Jeg gjorde en ramme til en
ovnsskjærm for miss Lyddy — De vet hun syr og bro-
derer bestandig — og hun hadde bestilt rammen særskilt.
hos mig, og der var et snak og en maaling som om det
var et hus vi skulde bygge. Men det var fint arbeide,
jeg syntes det var en svært morsom bestilling, og jeg
var ganske stolt av den da jeg gik avsted med den.
Og miss Lyddy sendte bud, at jeg maatte komme ind til
hende selv med den, saa hun kunde vise mig, hvorledes
broderiet skulde fæstes — rigtig vakkert var det med
Jakob og Rakel som stod midt i hjorden og kysset hver-
andre, akkurat som paa et billede — og den gamle
squire sat der, for han er jo næsten altid hvor hun er.
Ja, hun blev jo svært fornøiet med den, og saa spurte
hun, hvad den skulde koste. Og jeg sa et pund og tret-
ten. Jeg sa det slet ikke paa slump; jeg hadde regnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
