- Project Runeberg -  Adam Bede /
237

(1910) [MARC] Author: George Eliot Translator: Anna Lassen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XXI. Opbrudd til fødselsdagsgildet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 287 —

sin hals og sine armer — og idag tænkte hun mer end
sedvanlig paa hals og armer, ti iaften ved dansen skulde
hun intet halstørklæde ha paa, og hele den foregaaende
dag hadde hun hat det travlt med sin rødprikkete, hvite
kjole, for at faa den saan, at hun kunde gjøre ærmerne
korte og lange efter behag. Hun var klædt nu som hun
skulde være om aftenen, men med en smække av «egte»
blonde, som hendes tante hadde laant hende for denne
enestaaende anledning, og anden pynt hadde hun heller
ikke; hun hadde endog tat av de smaa ørenringer, hun
brugte til hverdags. Dog var der øiensynlig mer som
skulde gjøres før hun tok paa sig sit halstørklæde og
de lange ærmer, hun skulde gaa med indtil dansen be-
gyndte, ti nu laaste hun op skuffen med sine kjæreste
eiendele. Det er over en maaned siden vi sidst saa
hende trække denne skuffen ut, og nu indeholder den
nye skatter, saa meget dyrebarere end de gamle, at disse
er skjøvet hen i et hjørne. Hetty vilde ikke bry sig
om at ta de store, kulørte glasørenringer paa nu, ti se,
hun har et yndigt par guldørenringer med perler og gra-
nater, som titter saa fortryllende frem av et litet futte-
ral foret med hvit silke. Hvilken fryd bare at ta dem
ut og se paa dem. Jeg ber Dem, min filosofiske læser,
at De ikke vil ræsonnere fornuftig og si, at Hetty, som
var smuk, burde ha visst, at det intet gjorde til saken
om hun hadde ørenringer paa eller ei, og at der heller
ikke kunde være stor tilfredsstillelse i at eie et par øren-
ringer, hun ikke kunde gaa med utenfor sit værelse,
eftersom jo forfængelighetens essens er det indtryk man
gjør paa andre. Forsøk meget heller at fri Dem fra
alle Deres fornuftgrunde, aldeles som De maatte gjøre
om De studerte en. kanarifugls psykologi, og nøi Dem
med at iagtta den yndige skabning og se hvor bedaa-
rende hendes bevægelser er, mens hun sitter der med
hodet paaskakke og med et ubevisst smil stirrer ned i
æsken. Ah! De sier, det er for hans skyld, som har
git hende dem, og hendes tanker gaar nu tilbake til det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 13 02:51:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adambede/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free