Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XXIII. Skaaltalerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
øy
jeg nu skulde si mere om mine følelser for ham. Jeg
haaber jeg skal vise dem i gjerning resten av mit liv.»
Der var forskjellige meninger om Adams tale. Fn-
kelte av kvinderne hvisket sig imellem, at han slet ikke
viste sig taknemmelig nok, men holdt sig saa kry som
han bare kunde, men de fleste av mændene var av den
mening, at han ikke kunde talt mere likefrem, og at
Adam var saa kjæk en fyr som en paa nogen maate
kunde ta frem. Mens man surret og hvisket om dette
og om hvad den gamle spuire vel vilde gjøre med besty-
relsen av selve godset, reiste de to herrer sig og gik
hen til det bord, hvor kvinderne og børnene sat.
«Nu, hvordan lever De, mrs. Poyser?» spurte Arthur.
«Var De ikke fornøiet med den gode tale Deres mand
holdt ?»
«Aa, sir, mændene er for det meste som om de
skulde ha tungebaand. — En maa for en del gjætte sig
til hvad de vil ha sagt, akkurat som med de umælende
dyr.»
«Hvad?» utbrød mr. Irwine leende. «Tror De, De
kunde gjort det bedre?»
«Jeg vet ikke, sir, men naar jeg har noget jeg vil
ha sagt, saa kan jeg for det meste finde ordene, gudske-
lov og tak. Men ikke saa at forstaa, at jeg finder
nogen feil paa min mand, for om han er av faa ord,
saa staar han ved, det han sier.»
«Det vet jeg, at jeg aldrig har set et smukkere sel-
skap end dette,» sa Arthur og saa rundt paa de blom-
strende børn. «Min tante og presten Irwines damer vil
komme op snart og hilse paa eder. De var bange for
støien under skaaltalerne, men det vilde være en skam,
om de ikke fik se eder tilbords.»
Han gik videre, henvendte ordet til mødrene og
klappet børnene, mens mr. Irwine nøiet sig med at staa
stille og nikke paa avstand, forat opmerksomheten ikke
i mindste maate skulde trækkes bort fra den unge squire,
dagens helt. Arthur vovet ikke at stanse hos Hetty,
17 — Adam Bede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
