Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XXIV. Lekene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 261 —
ikke som hun ser ut nu,» paastod mrs. Irwine og ved-
blev at stirre paa Hetty. «Ganske pen! Hun er en
fuldkommen skjønhet. Jeg har aldrig seet noget saa
smukt siden mine unge dage. Synd at saadan skjønhet
skal kastes bort paa bønder, mens den trænges saa haardt
i de fattige, adelige familier. Nu vædder jeg hun blir
gift med en mand, som vilde synes hun var likesaa pen
om hun hadde runde øine og rødt haar.»
Arthur vovet ikke at se paa Hetty mens mrs. Irwine
talte om hende. Han lot som om han ikke hørte, men
var optat med noget paa den motsatte side. Men han
saa hende tydelig nok uten at se; saa hende i øget skjøn-
het, fordi han børte hendes skjønhet prise. — Ti vi vet
at andres mening var som livs luft for ham, var den
atmosfære hvori hans følelser trivtes bedst og blev
sterke. — Ja, det var sandt, enhver mand kunde tape
sit hode for hendes skyld; enhver anden mand vilde i
hans sted ha følt og handlet akkurat som han. Og at
opgi hende, saadan som han var bestemt paa at gjøre
— det blev noget han vilde kunne se tilbake paa med
stolthet.
«Nei, mor,» sa mr. Irwine som svar paa mrs. Ir-
wines sidste bemerkning, «der er jeg ikke enig med dig.
Bønder er slet ikke saa følelsesløse som du tror. Den
simpleste mand har sit gran følelse og fornemmer for-
skjellen mellem en yndig og fin skapning og en tarvelig
kvinde. Selv en hund føler den. Manden kan maaske
ikke mere end hunden forklare den indflydelse den mere
forfinede har paa ham, men han føler den.»
«Gudvelsigne dig, Dauphin, hvad kan en gammel
peppersvend som du vite om saadant?»
«Jo, i det spørsmaal er den gamle peppersvend klo-
kere end den gifte mand, for de har mere tid til at an-
stille almindelige betragtninger. Og den som ikke selv
kalder nogen kvinde sin egen, den har den fineste dømme-
kraft. Men som et eksempel paa hvad jeg mener, vil
jeg anføre den lille læserske jeg netop nævnte. Hun for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
