Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XXV. Dansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
908
at denne politur kun var et av de mange tegn paa haard-
het. Man bemerket at han iaften ofret det meste av sin
tid paa mrs. Poyser, spurte til hendes helbred og anbe-
falte hende at styrke sig med koldt vand som han gjorde
og undgaa al medicin. Mrs. Poyser neiet og takket med
stor selvbeherskelse, men da han var passert hvisket
hun til sin mand: «Jeg skal gjerne dø paa, at han har
noget i hætten mot os nu. Gammel-Erik logrer ikke
med halen for ingenting.» Martin fik ingen tid til at
svare, ti Arthur stod der i samme øieblik. «Mrs. Poy-
ser, jeg er kommet for at be Dem vise mig den gunst
at danse første dans med mig, og mr. Poyser, De maa.
la mig føre Dem til min tante, ti hun utber sig Dem til
kavaller.»
Mrs. Poysers ellers bleke kinder blusset nervøst da
Arthur førte hende op i den øverste ende av salen, men
mr. Poyser hadde ved et ekstra glas faat tilbake sin
ungdoms tillid til at han var en vakker fyr og kunde
danse og gik helt tryg ved siden av dem og smigret
sig i hemmelighet med, at miss Lydia nok aldrig i sit
liv hadde hat en kavaller som kunde løfte hende saa
godt op fra gulvet som han skulde gjøre. For at skaffe
likevegt i den ære som vistes de to sogne, danset miss
Irwine med Luke Britton, den største farmer i Broxton,
og mr. Gawaine førte mrs. Britton. Imidlertid hadde
ogsaa de mindre fremtrædende par indtat sine pladser,
Hetty sammen med den uundgaaelige mr. Craig og Mary
Burge sammen med Adam, og nu spilte musiken op og
dansen begyndte — den herlige landlige dans.
Skade, at det ikke var et trægulv. Da vilde den
rytmiske stampen av de tykke sko langt overgaat alle:
trommer. Den lystige stampen, de naadige nik med
hodet, den festlige viften med haanden — hvor ser man
dette nu? Denne troskyldige dans av velbeklædte ma-
troner, som for et par timer la tilside husets og melke-
bodens bekymringer, husket sin ungdom uten at late som
om de var unge, ikke misundelige paa de unge piker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
