Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XXV. Dansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21909
ved sin side, men stolte av dem — og festens stemning
over de værdige egtemænd, som så sin koner smaa kom-
plimenter som om kurmakeriets dage var kommet igjen
— og disse unge mænd og piker, som stod der sammen
litt klodset og forlegne og ikke kunde finde paa noget
at si — vilde det ikke være deiligt om vi kunde faa
se dette engang imellem, istedetfor de utringede liv og
svære slæp og kritiske blikke, og de trætte mænd i lak-
støvler, smilende med dulgt mening.
Der var kun en ting som forstyrret Martin Poysers
glæde ved denne dans: det var, at han uavbrutt kom i
berørelse med Luke Britton, den slurv. Han var be-
tænkt paa at lægge en smule kulde i sit blik, naar de
tok hinanden i haanden, men saa var det miss Irwine
som stod likeoverfor ham og ikke den forargelsens Luke,
og han kunde komme til at saare den han ikke mente.
Og saa hengav han sit ansigt til glæden og lot moral
være moral.
Hvor Hettys hjerte banket da Arthur kom i nær-
heten av hende. Han hadde neppe set paa hende hele
dagen, og nu maatte han ta hendes haand. Vilde han
trykke den? Vilde han se paa hende” Hun syntes
hun maatte graate, hvis han ikke gav hende noget tegn
paa sine følelser. Nu var han der. Nu tok han hendes
haand. Jo, han trykket den. MHetty blegnet idet hun
saa op og et øieblik mødte hans øine før dansen førte
ham videre. Dette bleke ansigt kom over Arthur som
begyndelsen til en dump smerte, og det vedblev at pine
ham, skjønt han maatte danse og smile og spøke som
før. Saadan vilde Hetty komme til at se ut, naar han
sa hende det han maatte si hende, og saa vilde han
ikke klare det, men bli svak som før. I virkeligheten
hadde Hettys blik ikke betydd saa meget som han tænkte;
det var kun et tegn paa hendes kamp mellem hendes
ønske om at han vilde ta notis av hende og hendes
skræk for at røbe dette ønske likeoverfor andre. Men
Hettys ansigt talte ofte et sprog der langt overgik hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
