Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXVI. En krisis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 284 —
notis av den yndige lille tingest, og det er kanske galt,
at jeg har stjaalet et kys nu og da. Du er saadan en
alvorlig, stø fyr. Du kan ikke forstaa den slags smaa
fristelser. Du kan da vite, at jeg ikke for nogen pris
vilde bringe noget leit over hende eller de prægtige
Poysers. . Men jeg tror, du tar det litt for alvorlig.
Du vet jeg skal reise nu, saa jeg kan ikke faa gjort
flere streker. Men la os nu si hinanden godnat, og ikke
snakke mer om dette,» og Arthur vendte sig for at gaa.
«Det hele vil snart være glemt.»
«Nei ved Gud!» brast det ut av Adam med et
raseri som nu ikke længer lot sig tvinge, og han kastet
verktøikurven og tok et par skridt fremover, saa han
kom like foran Arthur: «Nei ved Gud, det skal ikke
bli saa snart glemt, at De er kommet mellem hende og
mig, naar hun kanske kunde kommet til at bli glad i
mig. Det skal ikke saa snart bli glemt, at De har
røvet min lykke, mens jeg trodde De var min bedste
ven og en ædel mand, som jeg kunde være stolt av at
arbeide for. Og De har kysset hende og ikke ment
noget med det, er det saa De sier? Jeg har aldrig
kysset hende i mit liv, men jeg vilde arbeidet i mange
aar for at faa ret til at kysse hende. Og dette blaaser
De av. De synes ikke det er saa farlig at gjøre andre
folk skade, naar De bare kan faa litt morro, som ikke
har noget paa sig for Dem. Jeg vil ikke ha noget av
Deres gunstbevisninger, for De er ikke den mand, jeg
har holdt Dem for. Jeg regner Dem ikke for min ven
længere. Vis Dem som det De er — min fiende — og
la os slaass; det er den eneste opreisning De kan
gi mig.»
Stakkars Adam! han maatte finde et utløp for sit
raseri, og kastet nu av sig lue og trøie, altfor blindet
av sin lidenskab til at se den forandring, som var fore-
gaaet med Arthur. Hans læber var nu like saa hvite
som Adams, og hans hjerte banket voldsomt. Det var
et forfærdelig støt for ham at opdage at Adam elsket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
