Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXVI. En krisis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 283 —
«Lad mig fortælle dig én ting, Adam,» så Arthur,
tæmmet sin økende vrede og forsøkte at komme tilbake
til den likegyldige tone. «Du er ikke alene pokkers
uforskammet, men du snakker dumt. De unge piker er
ikke saa dumme som du er, og de tror ikke man mener
noget særdeles, straks man beundrer deres skjønhet og
viser dem litt opmerksomhet. Alle mænd vil gjerne
gjøre litt kur til vakre piker og alle vakre piker vil
gjerne bli gjort kur til. Jo større avstanden, desto
mindre skade, for desto mindre rimelig er det, at hun
gjør sig falske forestillinger.»
«Jeg vet ikke, hvad De mener med at gjøre kur,»
sa Adam, «men hvis De mener, at De vil opføre Dem
mot en kvinde som om De elsket hende, mens De hele
tiden slet ikke elsker hende, saa sier jeg, at da handler
De ikke som en ærlig mand, og det som ikke er ærlig
bringer ulykke. Jeg er ikke dum, og De er ikke dum,
og De vet bedre end det De sier. De vet bedst, at det
kunde aldrig bli bekjendt hvordan det har været mellem
Dem og Hetty, uten at hun mistet sit gode navn og
rygte. Hvad er det De har ment med at gaa her og
kysse hende og gi hende gaver? Andre vil ikke tro, at
De ingenting har ment, og De skal ikke komme og for-
tælle mig, at hun ikke har bedraget sig selv. Men jeg
kan fortælle Dem, at De har fyldt hendes sind saaledes
med tanker om Dem, at det kanske vil ødelægge hele
hendes liv og hun aldrig vil komme til at holde av den,
som kunde blit hende en god ægtemand.»
Arthur følte en pludselig lettelse. Han opdaget, at
Adam ikke visste noget bestemt og at dette uheldige
møte ikke hadde gjort nogen uoprettelig skade. Adam
kunde endnu la sig bedrage. Den ærlige Arthur hadde
bragt sig selv i en saadan stilling, at han maatte sætte
alt sit haab til at han nu kunde lyve. Og det dæmpet
hans vrede litt, at han saa en utvei til det.
«Ja, Adam,» så han i en venlig indrømmende tone,
«du har kanske ret. Kanske har jeg tat for megen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
