Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXVIII. Næste morgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 296 —
mand med det friske sjæleliv, den fine æresfølelse som
veg tilbake for blot at bedrøve hende litt, og som ikke
engang kunde tænke sig muligheten av Virkelig at
krænke en anden? — som dengang mente, at hans eger
selvagtelse var en høiere domstol end andres mening?
Den samme, — det forsikrer jeg Dem — kun under andre
forhold. Vore gjerninger bestemmer like meget over os
som vi bestemmer over vore gjerninger. Der er i vore
handlinger en frygtelig tvang, som først gjør den ærlige
mand til en bedrager og derpaa forsoner ham med for-
andringen — fordi det næste feiltrin fremstiller sig for
ham som det eneste praktisk talt rette. Det han før
saa med den friske, ufordærvede følelse, som er sjælens
sunde øie, det betragter han nu gjennem forklaringernes
briller, og gjennem dem viser det sig at alt hvad vi
kalder skjønt og stygt, er vævet av næsten samme
garn. Europa slaar sig til ro med et fait accompli’, og
individet gjør det samme — indtil den rolige ordning
forstyrres av den voldsomme gjengjældelse.
Nu! — Hvordan dette end var med Arthur, var
han nu ulykkelig nok. Ulykkelig over Hetty, ulykkelig
over dette brev han hadde lovet at skrive og som det
ene øieblik forekom ham som den rene brutalitet og i
det næste som kanske den største godhet han overhodet
kunde vise hende. Men tvers gjennem alle disse reflek-
tioner gik der nu og da lyn av en lidenskabelig trods
likeoverfor alle følger. Han vilde bortføre hende; alle
andre hensyn fik gaa. ......
En forfærdelig skygge faldt pludselig ind mellem
alle hans andre reflektioner — frygten for at hun
skulde komme til at gjøre noget voldsomt i sin første
heftige sorg, og like efter den kom en anden frygt som
gjorde skyggen endnu dypere. Men han rystet den av
med ungdommens haabefuldhet og styrke. Hvorfor male
fremtiden saa mørk. Det kunde jo gaa saa ganske an-
derledes. Arthur sa sig selv at han slet ikke hadde
1 Pait accompli = fuldbragt kjendsgjerning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
