- Project Runeberg -  Adam Bede /
307

(1910) [MARC] Author: George Eliot Translator: Anna Lassen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXX. I Hettys kammer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 307 —

skulde der komme noget vi ikke nu kan forutse, saa
Stol paa, at jeg vil gjøre alt som staar i min magt.
Jeg har sagt dig før, hvorhen du skal sende et
brev hvis du vil skrive, men jeg sætter det ogsaa
under dette brev, om du skulde ha glemt det. Skriv
ikke medmindre der virkelig er noget jeg kan gjøre
for dig, for, kjære Hetty, vi maa forsøke at tænke saa
lite som mulig paa hinanden. Tilgiv mig og søk at
glemme alt andet om mig, undtagen at jeg saalænge jeg

lever er Din hengivne ven

Artbur Donnithorne.»

Langsomt hadde Hetty læst dette brev, og da hun
saa saa op var der et fuldstændig hvidt ansigt, som
stirret paa hende fra det gamle matte speil — et ansigt
med runde, barnlige linjer, men med noget langt saarere
end et barns sorg i uttrykket. Hetty saa ikke ansigtet;
hun saa ingenting; hun følte kun at hun frøs og skjalv
og var syk. Brevet. skjalv og raslet i hendes haand.
Hun la det fra sig. Det var saa frygtelig med denne
frost og skjælving; det var en følelse som aldeles for-
trængte selve tanken paa det som hadde fremkaldt den,
og Hetty reiste sig og tok en varm kappe ut av sit
klædesskap, tullet den om sig og sat som om hun ikke
tænkte paa andet end at bli varm. Snart tok hun
brevet med fastere haand og begyndte at læse det om
igjen. Nu kom taarerne — store, styrtende taarer, som
blindet hende og satte store pletter paa papiret. Hun
følte intet, uten at Arthur var grusom — grusom som
skrev saaledes, grusom, som ikke vilde gifte sig med
hende. Grunde for at han ikke kunde gifte sig med
hende eksisterte ikke for hende. Hvor kunde hun tro,
at der kunde komme nogen ulykke ut av at hendes
skjønneste drømme gik i opfyldelse? Hun eiet ikke én
forestilling, som kunde hjælpe hende til at forstaa dette.

Da hun nu atter kastet brevet fik hun se sit ansigt
i speilet. Det var rødt nu, og vaadt av taarer. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 13 02:51:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adambede/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free