Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXX. I Hettys kammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 308 —
var næsten som en lidelsesfælle hun kunde klage sig
for — og som vilde ha medfølelse med hende. Hun
støttet sig paa albuerne og saa ind i disse mørke, over-
strømmende øine og paa den bævende mund, og hun saa
hvorledes taarerne kom tættere og tættere og munden
fortrak sig til hulken.
Det knusende slag hadde tilintetgjort enhver impuls
til at gjøre motstand og hadde ganske stillet hendes
vrede i bero. Hun blev sittende og graate og graate
indtil lyset gik ut. Saa kastet hun sig med smertende
lemmer og utmattet av sin graat uavklædt paa sin seng,
og der faldt hun isøvn.
En svak lysning listet sig ind i værelset da Hetty
klokken litt over fire vaaknet med en dump følelse av elen-
dighet, og grunden til denne smerte begyndte gradvis at
gaa op for hende efterhvert som de forskjellige gjen-
stande i værelset dukket frem. Da kom det med skræk
over hende at hun ikke alene maatte bære sin elendig:
het, men ogsaa skjule den — skulde skjule den gjennem
alt dette skrækkelige dagslys som nu kom. Hun kunde
ikke ligge længer. Hun stod op og gik hen til bordet:
Der laa brevet. Hun aapnet sin kjære skuffe: der laa
ørenringene og medaljongen — tegnene paa hendes kort-
varige lykke — tegnene paa den livslange elendighet
som vilde følge efter. Ved synet av de smaa gjen-
stande hun hadde elsket saa høit som pant paa sit frem-
tidige paradis i stas og herlighet, kom hun til at leve
om igjen de stunder da han hadde git hende dem med
saadanne ømme kjærtegn, med saadanne forunderlig
smukke ord og med blikke saa ømme, at det kom over
hende som en forvirrende og vidunderlig overraskelse. —
Det var altsammen saa meget deiligere end hun hadde
tænkt noget kunde være Og den Arthur, som hadde
set saaledes paa hende og talt saaledes til hende, som
var hos hende nu — hvis arm hun følte om sig — hvis
kind brændte mot hende, ja, hvis aande hun følte — det
var den grusomme, grusomme Arthur, som hadde skrevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
