Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXX. I Hettys kammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 809 —
brevet — brevet, som hun nu rev til sig og atter
aapnet, for at læse det engang til. Halvt sløvet efter
den forfærdelige graat syntes hun hun maatte se efter,
om det virkelig var saa som hun husket — om det var
muligt, at brevet var saa grusomt. Hun maatte holde
det tæt op til vinduet for at kunne læse’det, og — jo
det var saa. Det var værre. Det var endnu gru-
sommere. Hun hadet ham som hadde skrevet det —
hadet ham av samme grund hvormed hun klynget sig til
ham med hele sin kjærlighet — al den unge lidenskab
og al den forfængelighet, som utgjorde hendes kjær-
lighet.
Hun hadde ingen taarer idag. Hun hadde graat
dem alle ut inat, og nu kom denne tørøiede morgen-
elendighet som er værre end den første overvældende
sorg, fordi den har fremtiden i sig saavelsom nutiden.
Hver kommende morgen skulde hun nu, saa langt hen-
des fantasi kunde strække, staa op og begynde en dag
som ingen glæde kunde bringe hende. Ti der er ingen
fortvilelse som den der kommer i det første øieblik av
vor første store sorg, naar vi endnu ikke vet hvad det
er at ha lidt og være blit glad igjen, at ha fortvilet og
ha gjenvundet haabet. Da Hetty langsomt begyndte at
ta av sig klæderne, som hun hadde hat paa hele natten,
saa hun kunde faa vasket sig og stelt sit haar, fik hun
en kvalmende fornemmelse av, at saadan vilde hendes
liv bli; altid skulde hun nu gjøre det hun ikke hadde
nogen glæde ved — gaa til det gamle arbeide hver
eneste dag, og til Treddleston kirke om søndagene og
saa til mrs. Best til te, uten nogensteds at bringe nogen
glad tanke med sig.
Hun stanset midt i sin avklædning og lænet sig op
mot det mørke, gamle klædesskap. Hals og armer var
bare og haaret hang i fine krøller, og alt var like smukt
som hin nat for to maaneder siden da hun gik op og
ned i sit kammer, saa blussende av forhaabninger. og
fantasier. Hun tænkte ikke paa hals og armer nu; selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
