Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXXI. Mrs. Poyser «snakker ut»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 320 —
knærne, hodet paa skakke og munden litt sammen-
knepet — tilsyneladende ganske optat av at faa sine
fingre til at møtes, saa de kom til at danne som et
skibsskrog. Han var altfor kløgtig en mand til ikke at
gjennemskue det hele, og han visste med én gang fra
hvilken kant hans kone vilde anskue saken, men han
likte ikke at gi ubehagelige svar. Saasandt det ikke
gjaldt gaardsbruk lot han altid helst de andre beholde
det sidste ord, og ihvertfald angik saken mere hans
kone end ham selv. Derfor saa han da ogsaa omsider
bort paa hende og spurte sagtmodig: «Nu, hvad sier
du, kone?»
Mrs. Poyser hadde hele tiden siddet og betragtet
ham med et koldt og strengt blik, men nu gjorde hun
et kast med hodet, fæstet sit isnende blik paa fjøstaket,
satte strømpen overmaade fast sammen med den løse
pind, og blev saa staaende med strikketøiet mellem
begge hænder.
«Hvad jeg sier? Hvis du vil skille dig ved dit
akerland før kontrakten er utløpet — som den ikke blir
før om et aar til Mikkelsmes — saa gjør du som du
vil, men jeg gaar aldrig ind paa at paata mig mere
arbeide, nei ikke for guld og grønne skoge, og her er
der just ikke snak om at vinde guld, ialfald ikke for
os da. Jeg vet der er dem som er født til at eie landet,
og andre som er født til at arbeide paa jorden i sit
ansigts sved.» — Mrs. Poyser maatte stanse litt for
at hente pusten «— og jeg vet det er kristnes pligt at
underkaste sig sine overordnede saa vidt kjød og blod
vil tillate, men jeg gaar ikke her og sliter mig ut, og
jeg vil ikke gjøres til nogen smørkjærne heller, som det
bare er at hælde fløte i, saa gir den smør — nei, ikke
for nogen mand i landet, om det saa var kong Georg
selv.»
«Nei, nei, min kjære mrs. Poyser, det. skal De
heller ikke,» sa squiren beroligende og fremdeles med
fuld tillid til sin overtalelsesevne. «De skal slet ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
