Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXXII. Nærmere maalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KE
ubestemte sætninger, som i regelen har en meget be-
stemt mening.
Men fraregnet de bange anelser gik alt hos Poysers
omtrent som sedvanlig. Mrs. Poyser syntes dog at
Hetty var kommet sig svært. Rigtignok var hun blit
mere indesluttet og det var undertiden næsten ikke
mulig at faa hende til at lukke munden op, men hun
tænkte langt mindre paa pynt og var saa villig i sit
arbeide som aldrig før. Man behøvte ikke at be hende
om nogen ting. Og det var forunderlig hvor lite hun
brød sig om at gaa bort nu — ja det var rent vanske-
lig at faa hende ut, og da tanten satte en stopper for
haandarbeidstimerne paa herregaarden, var der ikke en
sur mine at se. Det maatte vel være saa at hun allike-
vel var blit glad i Adam, og dette med at hun vilde ut
som kammerjomfru, var vel bare et lune som var kom-
met over hende paa grund av en eller anden liten mis-
forstaaelse dem imellem. For nu var Hetty altid i be-
dre humør end ellers naar Adam kom, og snakket og
var livlig da, mens hun var næsten sur, naar mr. Craig
eller andre tilbedere indfandt sig.
Adam selv gav agt paa hende med en ængstelse
som efterhaanden veg for overraskelse og frydefuldt
haab. Fem dage efter at han hadde avlevert Arthurs.
brev, vovet han sig atter til forpagtergaarden, skjønt
han var bange for at det vilde være ondt for hende at
se ham igjen. Hun var ikke inde da han kom, og han
sat en tid og talte med mr. og mrs. Poyser, bange for
at de snart. vilde fortælle ham, at hun var syk. Men
saa hørte han de kjendte, lette trin, og da mrs. Poyser
sa: «Naa, Hetty, hvor har du været?» var han jo nødt
til at vende sig om, skjønt han var bange for at se den
forandring som maatte være foregaat med hendes an-
sigt. Han for næsten sammen, da han saa hende staa
og smile som om hun var glad over at se ham — og
den samme som før var hun, bare at hun hadde sin lille
kappe paa, og den hadde hun aldrig før brugt at gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
