Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXXII. Nærmere maalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 328 —
med om aftenerne. Men allikevel — mens han senere
saa paa hende som hun gik omkring eller sat stille med
sit arbeide — da var der en forandring. Kinderne var
likesaa røde som før, og hun smilte like meget, men der
var dog kommet noget andet i hendes øine, i hendes ut-
tryk, i hendes bevægelser — noget ældre, mindre barnlig,
mere haardt. «Stakkars liten, det er jo rimelig,» tænkte
han. «Hun har hat sin første hjertesorg. Men hun vet.
at bære den. Gudskelov og tak for det.»
Eftersom ukerne gik og han stadig saa, at hun blev
fornøiet naar han kom, — vendte sit yndige ansigt mot.
ham som om hun gjerne vilde han skulde forstaa hun
var glad fordi han besøkte dem — og gik med sit ar-
beide paa denne rolige maate uten at vise noget tegn
paa sorg, begyndte han at tro at hendes følelser for
Arthur maatte ha været langt lettere end han i sin
første skræk hadde tænkt sig, og at hun var kommet til
at betragte sine forhaabninger og barnagtige drømme om
kjærlighet og egteskap som en daarskap hun i tide var
blit kureret for. Kanske det kunde gaa som han i sine
mest forhaabningsfulde øieblikke hadde drømt om — hun
blev kanske efter dette først rigtig glad i den mand,
som hun visste elsket hende oprigtig.
Disse forhaabninger mildnet ogsaa hans følelser
likeoverfor Arthur. Hans tilnærmelser maatte allikevel
været av det uskyldigste slags. Galt var det naturlig-
vis at en mand i Arthurs stilling tillot sig saadant,
men det hele hadde kanske været en saadan lek, at han
derved var blit blind for enhver fare, og saaledes kunde
det vel ogsaa forklares at Hetty var gaat saavidt uskadt
ut av det. Og som dette nye haab om lykke dæmret.
for Adam, begyndte hans indignation og jalousi at dø ut.
Hetty var jo ikke blit gjort ulykkelig; ja han trodde
næsten hun likte ham bedst, og den tanke dukket nu
og da op hos ham, at det venskab han hadde trodd var
dødt, atter kunde vaagne til liv, og han behøvet ikke
at si farvel til de herlige gamle skoge, men vilde bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
