Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXXIII. Forlovelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 332 —
«Jonathan Burge har tilbudt mig at gaa i kompani-
skab, og jeg er gaat ind paa det.»
Uttrykket i Hettys ansigt forandredes, men ikke
fordi efterretningen glædet hende. Tvertimot kom der
en angst over hende, for hun hadde saa ofte hørt hen-
tydninger til at Adam kunde faa Mary Burge og del i
forretningen naarsomhelst han vilde, at denne tanke var
blit som ett for hende, og nu blev hun med ett bange
for at Adam kanske hadde opgit hende paa grund av
det som nylig var sket og hadde vendt sig til Mary
Burge. Med denne tanke kom der en ny følelse av
forlatthet og skuffelse. Den ene ting, det ene menneske
hun i sin matte følelsesløshet hadde sat noget haab til,
det svigtet nu, og mismodets taarer kom hende i øinene.
Hun saa ned, men Adam saa ansigtet, saa taarerne:
«Hetty, kjære Hetty, hvad graater du for?» Dog,
ordene var ikke uttalt før hans rappe, opfindsomme
tanke hadde gjennemfløiet alle optænkelige aarsaker, og
endelig hadde fundet frem en halv sandhet. MHetty
trodde han vilde gifte sig med Mary Burge — og hun
likte ikke det — kanske hun nødig vilde han skulde
gifte sig med andre end hende selv? AI forsigtighet.
var som blæst bort, al fornuft fløiten — en skjælvende
glæde var alt han hadde rum for. Han bøiet sig ned
over hende og tok hendes haand —
«Og nu, Hetty, kunde jeg gjøre det rigtig godt for
en kone, — men jeg vil aldrig gifte mig, hvis jeg ikke
faar dig.»
Hetty saa paa ham og smilte gjennem taarer som
hun hadde gjort den første aften hun mødte Arthur i
skogen og trodde han ikke vilde komme og han dog
kom. Den lettelse hun nu følte var mat mot den
triumf, som dengang gjennembævet hende, men de
Store mørke øine og den yndige mund var like smuk
som mnogensinde, kanske endnu smukkere, ti der var
kommet noget mere fyldig kvindelig over Hetty i det
sidste. Det var for Adam næsten umulig at tro sin:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
