- Project Runeberg -  Adam Bede /
333

(1910) [MARC] Author: George Eliot Translator: Anna Lassen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXXIII. Forlovelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ee

lykke. Han grep om hendes haand, han presset hendes
arm tæt ind til sit bryst, og han bøiet sig over hende.

«Er du virkelig glad i mig, Hetty? Vil du være
min ?»

Hetty svarte ikke. Adams ansigt var saa tæt til
hendes. Hun la sin kind ind til hans som en liten
kattepus. Hun trængte til at bli kjælet for — hun
vilde gjerne ha en følelse av, at Arthur atter var hos
hende.

Adam brød sig ikke om ord efter dette, og de talte
neppe sammen resten av veien. Han sa kun: «Jeg
kan vel si det til din onkel og tante, Hetty?» Og hun
sa «ja». —

Det store baal i kjøkkenet skinnet den aften paa
lykkelige ansigter. Straks Hetty var gaat op grep
Adam anledningen til at fortælle mr. og mrs. Poyser at
han nu var kommet i en saadan stilling at han godt
kunde gifte sig, og at Hetty hadde git ham sit ja.

«Jeg haaber Dere ikke har noget at indvende mot
mig som mand for hende. Jeg er jo fremdeles en fattig
mand, men saalænge jeg kan arbeide skal hun aldrig
mangle noget.»

«Indvende mot dig?» sa Martin Poyser, mens beste-
far frembragte sit langtrukne «nehei». «Hvad indven-
dinger skulde vi ha mot dig, gut? Om du ikke har
noget nu, saa er der penge i dit hode aldeles som der
er penge i en aker; en maa bare gi tid, bare gi tid.
Du har nok til at begynde med, og vi kan vel ogsaa
gjøre vort. Jeg kan ikke tænke andet end at du har
fjær og lintøi, — har du ikke det?» ;

Dette spørsmaal var naturligvis henvendt til mrs.
Poyser, som sat indtullet i sit varme sjal og var altfor
hæs til at ta del i samtalen med sin sedvanlige tunge-
- færdighet. Nu nikket hun kun eftertrykkelig, men saa
blev det hende aldeles umulig at motstaa fristelsen.

«Det vilde være rart om jeg ikke hadde baade tøi
og fjær, naar her aldrig er solgt en fugl som ikke er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 13 02:51:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adambede/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free