Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXXVI. Reise i fortvilelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 352 —
paa sognet. For Hetty kom «sognet» næst efter fæne-
slet i skam, og at be fremmede om noget — tigge —
det var noget som laa saa langt ute i skammens utkant,
at Hetty aldrig hadde drømt om at hun kunde komme
dit. Men nu dukket mindet om denne kvinde op. Hun
hadde selv set hende bli baaret ind til Joshua Rann da
hun kom fra kirken, og det kom med forfærdelse over
hende, at nu var der meget lite som skilte hende selv
fra denne skjæbne.
Hvor hun længtes tilbake til sit trygge hjem. Var
hun virkelig den samme Hetty som hadde staat i melke-
boden og tat op smør, mens slyngrosen krøp ind ad
vinduet til hende — hun, den stakkars vildfarne, som
hendes venner ikke mere vilde aapne dørene for, som
laa i en fremmed seng og visste at hun ikke hadde penge
til at betale for sig med, men maatte by noget av det
tøi hun hadde i sin kurv til vederlag? Det var, da
denne tanke slog ned hos’hende, at hun kom til at huske
paa sine ørenringer og sin medaljong, og da hun saa
sin lomme ligge i nærheten, fik hun fat i den og spredte
dens indhold ut over sengeteppet. Her var disse nyde-
lige smaa ørenringer som hun saa længselsfuldt hadde
prøvet foran speilet den 30te juli. Hun længtes ikke
efter at sætte dem i ørene nu. Det uttryk som laa
over panden og øinene, var altfor haardt til at der
kunde være rum for vemodige minder og længsler der.
Men hun kunde kanske faa penge for sine smykker?
Konen som hadde været saa snil mot hende, vilde kanske
hjælpe hende med det.
Men det kunde dog ikke bli noget som varte længe,
og hvad skulde hun saa gjøre naar de var opbrugt.
Den forfærdelige tanke paa at tigge fra dør til dør fik
hende til et øieblik at tænke paa at vende hjem og be
dem om at tilgi hende og ha medlidenhet med hende.
Men den var saa forfærdelig denne tanke, at hun veg
tilbake fra den som fra en jernbyrd. Nei hun kunde
ikke. Hun kunde ikke utholde at skamme sig saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
