Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXXIX. Der gaar sørgebud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 —
kastedes over den ved de forfærdelige følger, var snart
like saa kjendt som hans bedstefars død og hans egen
forventede hjemkomst. Ti Martin Poyser fandt ikke
han hadde nogen grund til at fortie noget for de par
naboer som vovet sig hen og i taushet trykket hans
haand, for at vise sin deltagelse i den svære prøvelse;
og Carrol, som holdt ørerne aapne for alt som passerte,
hadde draget en hel del slutninger, som han hurtigst
mulig meddelte andre.
En av de naboer som kom til Martin Poyser og
trykket hans haand uten at si noget, var Bartle Massey.
Han hadde lukket sin skole og begivet sig til preste-
boligen, hvor han ogsaa kom ut paa aftenen og sendte
bud ind til presten og bad om undskyldning fordi han
Søgte ham paa en saadan tid, men han hadde noget sær-
Skilt at tale med ham om. Og presten kom straks ind
til ham paa kontoret.
«Nu, Bartle?» sa mr. Irwine og gav ham haanden.
Det var ikke saaledes han pleiet at hilse sin skolelærer, -
men sorgen bringer med sig den følelse, at vi alle er
saa nogenlunde like. «Sit ned, Bartle.»
«De ved nok like saa godt som jeg, hvad jeg er
kommet for at tale om?» så Bartle.
«De ønsker at lære sandheten angaaende Hetty
Sorrel at kjende?»
«Nei, sir, den jeg vil høre om er Adam Bede. Jeg
har hørt, at han er blit tilbake i Stoniton og at De
har vært sammen med ham der, og nu ber jeg Dem av
Deres godhet at fortælle mig hvordan han har det og
hvad han nu agter at gjøre. Den lille hvite og røde
dukke de har gjort sig bryderi med at sætte fast, hende
estimerte jeg ikke saa meget som en hul nøt — nei,
ikke saa meget som en hul nøt — om det ikke var for
al den skade hun kunde føre over en ærlig mand — en
som jeg har gjort saa meget av — og ment at gjennem
ham skulde da ogsaa jeg faa utrette litt i verden med
min smule kundskab. Han er den eneste discipel jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
