- Project Runeberg -  Adam Bede /
411

(1910) [MARC] Author: George Eliot Translator: Anna Lassen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLII. Dommen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 411 —

Det gik som et suk gjennem hele huset, og Hetty
skjalv synlig. Det var første gang man hadde kunnet
se, at hun hørte efter hvad et vidne sa.

«Der laa en hel del flis, just hvor der var som en
liten fordypning indved træroten, og der var det, haanden
kom frem. Men der var aapent mellem fliserne et sted,
saa jeg kunde se ind gjennem hullet justsom, og jeg saa
barnehodet. Jeg skyndte mig at faa bort fliserne og
torven og trak barnet frem saa fort jeg kunde. Det
hadde goe klær paa, men det var aldeles koldt, og jeg
trodde det maatte være dødt. Saa skyndte jeg mig
hjem til kona med det. Hun så det var dødt, og at det
var bedst jeg tok det med mig og meldte det til poli-
tiet. Og jeg sa at jeg vaaget paa, barnet tilhørte det
unge fruentimmer jeg hadde set gaa gjennem skogen.
Jeg bar da barnet med mig til Hetton og meldte det for
konstabelen, og vi gik sammen til dommer Hardy. Og
saa gik vi for at lete efter det unge fruentimmer indtil
«det blev rent mørkt, og vi gik og meldte det i Stoniton,
forat de kunde stoppe hende der. Og morgenen efter
kom konstabelen til mig for at jeg skulde vise ham,
hvor jeg havde fundet barnet. Og da vi kom dit, sat
hun under hasselen, der hvor barnet hadde ligget; og
hun skrek ut med det samme hun saa os, men hun rørte
slg ikke. Hun sat med et stort stykke brød i fanget.»

Adam hadde stønnet høit under denne vidneforklaring.
Han hadde lagt armen op paa bænken foran sig og
skjulte ansigtet paa armen. Dette var det forfærdeligste
øieblik for ham: Hetty var skyldig. Og han ropte til
Gud om hjælp. Han hørte ikke mer av vidneforklarin-
gerne og visste intet om hvad der senere foregik —
visste intet om det da Irwine stod i vidnelogen og for-
talte om hvor uplettet Hettys rygte hittil hadde været
og hvor godt og retskaffent det hjem, hvor hun var
vokset op. Dette vidnesbyrd kunde intet ha at si med
hensyn til dommens utfald, men han anførte det for om
det kunde faa indflydelse paa den anbefaling til benaad-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 13 02:51:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adambede/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free