Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLII. Dommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 412 —
ning, hendes egen forsvarer vilde ha fremført, om har
hadde hat lov til det — men det var en gunst, som I
hine strenge tider ikke blev tilstaaet forbrydere.
Endelig løftet Adam hodet, for det var opstaat en
almindelig bevægelse omkring ham. Dommeren hadde
henvendt sig til juryen, og den hadde trukket sig til-
bake. Det avgjørende øieblik nærmet sig. Der gjennem-
for ham en saadan gysen og rædsel, at han ikke kunde:
se paa Hetty, men hun var forlængst faldt tilbake til
sin haarde likegyldighet. Alle øine stirret paa hende,
men hun stod som et billede paa dump fortvilelse.
Der gik gjennem hallen denne uro, som er en blan-
ding av hvisken og mange menneskers bevægelse. Den
spændte lytten var forbi, enhver hadde sine egne følelser:
og meninger at betro sin sidemand. Adam sat og stirret
stivt frem for sig. Han saa ikke det han hadde ret
for sig, advokaterne og skriverne som talte sig imellem
med kjølig forretningsmine og mr. Irwine i alvorlig
samtale med dommeren; saa ikke at mr. Irwine atter
satte sig ned i sterk sindsbevægelse og bedrøvet rystet
paa hodet, da nogen talte til ham. Hans indre var i
altfor voldsomt oprør til at han skulde kunne sanse
noget ydre, før han blev vækket av noget endnu ster-
kere end det, som foregik inden i ham. |
Det varte ikke længe, knapt et kvarter, saa faldt
det slag, der melder at juryen har truffet sin avgjø-
relse, som et signal til taushed for hver og en. Den er
sublim, denne pludselige pause, hvorved en stor skare
viser at den føler som med én sjæl. Mer og mer stille:
syntes denne stilhet at bli, likesom mørket blir mørkere
om natten, mens jurymændenes navne blev ropt op, og
fangen blev tvungen til at holde haanden iveiret, og:
juryen blev adspurgt om sin kjendelse.
«Skyldig |»
Det var den kjendelse alle hadde ventet, men der
gik et suk av skuffelse fra enkelte hjerter, fordi den
ikke blev ledsaget av nogen anbefaling til benaadning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
