Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLIII. Arthurs gjenkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 415 —
tante Lydia skulde faa det saa godt som hun bare kunde
ønske sig og skulde vedbli at bo paa herregaarden hvis
hun selv vilde, tiltrods for sine gammelmodige vaner —
i det mindste indtil han giftet sig. Men det var en be-
givenhet som laa noget i bakgrunden, for Arthur hadde
endnu ikke set den kvinde som kunde passe som hustru
for denne førsterangs godseier.
Dette var de tanker, som hovedsagelig beskjæftiget
Arthur, forsaavidt som en mands travle tanker paa
en saadan reise kan antydes i nogle faa sætninger,
der kun blir som en remse navne paa forskjellige steder
i et langt panorama, som i sig selv er fyldt med farver,
detaljer, liv. De glade ansigter Arthur saa hilse sig
var ikke abstraktioner, men rødmussede, velkjendte an-
sigter: Martin Poyser var der — hele Poyser-familien.
Hvad — Hetty?
Ja; for Arthur var rolig for Hetty; ikke ganske
rolig angaaende fortiden, ti det kunde ikke undgaaes, at
det brændte ham om ørerne, naar han tænkte paa op-
trinnene med Adam nu i august, men rolig med hensyn
til hvordan hun nu hadde det. Mr. Irwine, som hadde
været trofast til at skrive og fortælle ham alt som pas-
serte, hadde for over tre maaneder siden fortalt ham, at
det slet ikke var saa at Adam Bede skulde giftes med
Mary Burge som han hadde tænkt, men derimot med
den vakre Hetty Sorrel. Baade Martin Poyser og Adam
selv hadde fortalt mr. Irwine om det. Denne store
kjæmpe, Adam, var langt mere følsom end presten hadde
trodd. Det var virkelig en rent idyllisk kjærlighets-
historie, og hvis det ikke hadde været altfor langt at
berette i et brev, vilde han gjerne ha beskrevet Adams
rødme og gjengit de enkle, likefremme ord, hvormed han
hadde fortalt sin historie, for han visste Arthur gjerne
vilde høre Adam hadde denne lykke i utsigt.
Ja det var sikkert! Det var som om der ikke var
luft nok i værelset for alt det nye liv som gjennem-
strømmet ham, da han læste dette. Han slog op alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
