Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLIII. Arthurs gjenkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 414 —
Det er umulig at si, at hans sorg gik dypere end
som saa. Medynk og et mildnet minde kom i stedet for
den gamle spænding, og mens vognen hurtig førte ham
mot det hjem, hvor han nu skulde være herre, kom han
stadig med sine travle tanker tilbake til det spørsmaal,
om han ikke paa nogen maate kunde vise hensynsfuldhet
mot sin bedstefars ønsker, uten at dette kom iveien for
hans egne kjære planer om forbedringer baade for fol-
kene og godset.
Men det er ikke mulig at en ung mand som Arthur,
med god helbred og lyst humør, som sætter sig selv høit
og lever i den tro at andre sætter ham høit og er op-
fyldt av trang til at give større og større grund for
denne gode mening — det er ikke mulig at en saadan
ung mand, naar han kommer i besiddelse av et storartet
gods ved et dødsfald som dette -— da skal føle noget
som er særdeles forskjellig fra jublende glæde. Nei,
saadant foregives kun. Nw begyndte hans virkelige liv,
nu fik han anledning til at utfolde sine evner; nu vilde
han ogsaa vise hvad der bodde i ham. Han vilde vise
Loamshirefolket hvad en rigtig godseier var; han vilde
ikke bytte sin livsstilling mot nogen under solen. Han
saa sig selv ride omkring paa godset disse prægtige høst-
dage for at inspicere avgrøftning og indgjærding; han
saa sig selv en skyfuld morgen møte til jagten, den
bedste rytter paa den bedste hest; han hørte sig selv
længere hen i tiden holde taler ved valgmiddagene og
vise en forbausende kjendskap til alle jordbruksspørgs-
maal — han indførte nye ploger og harver, var streng
mot al slendrian, men med alt det en gemytlig fyr som
alle maatte like. — Lykkelige ansigter hilste ham over-
alt paa hans eget gods, og med alle familier i egnen
stod han paa den bedste fot. Irwines skulde spise mid-
dag hos ham en gang om uken; de skulde nu faa vogn
selv, og paa en eller anden maate skulde han nok faa
det til at se ut som om der av Hayslope jordegodser blev
betalt presten et par hundrede pund mer om aaret; hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
