- Project Runeberg -  Adam Bede /
428

(1910) [MARC] Author: George Eliot Translator: Anna Lassen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLIV. I fængslet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 428 —

Gud ikke er, og har skreket som den forladte skriker.
Kom Herre Jesus, ta frem frugterne av din lidelse og
din forbøn, stræk ut din haand, du som er mægtig til
at frelse i sidste stund, og frels denne fortabte. Hun
er indsnæret i mørke; hun har lænker om armer og
føtter og kan ikke røre sig saa hun kan komme til dig;
hun kan bare føle at hendes hjerte er haardt og at hun
er hjælpeløs. Hun roper til mig, din svake skabning . . -
Herre Frelser, hun vet ikke selv at det er et rop til
dig. Hør det! Gjennemtræng mørket. Se paa hende
med dit aasyn, som avspeiler al sorg og al kjærlighet
og som du ikke vendte bort fra ham som fornegtet dig,
og smelt du hendes hjerte.

Se Herre, jeg bringer hende som de dengang bragte
dig de syke og hjælpeløse, og du vet du helbredet dem.
Jeg bærer hende frem paa mine armer og lægger hende
ned for dine føtter. Hun skjælver av angst, men det
er kun legemets død hun frygter. Pust du paa hende
med din livgivende aande og giv hende en ny frygt —
frygten for hendes synd. Bring hende til at frygte for
at beholde dette forfærdelige i sit hjerte, bring hende
til at føle den levende Guds nærhet, han som ser alt
hvad der ligger bak os og for hvem mørket er som den
klareste dag; han som venter nu at hun skal vende sig
til ham i den ellevte time og bekjende sin synd og skrike
om naade — nu, førend dødens nat kommer og naadens
stund er omme — som gaarsdagen der aldrig vender
tilbake.

Herre Frelser, endnu er det tid! Ryk denne arme
sjæl bort fra det evige mørke. Jeg tror — jeg tror
paa din uendelige kjærlighet. Hvad er min kjærlighet
og mim bøn? Den gaar op i din. Jeg kan kun slutte
hende i mine svake arme og lede hende frem med min
svake medynk. Du — du vil aande paa den døde sjæl,
og den skal opstaa levende fra dødens tause søvn.

Ja, Herre Jesus, jeg ser dig komme gjennem mør-
ket, komme som morgenen der bringer helsebod paa sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 13 02:51:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adambede/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free