Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLIV. I fængslet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 432 —
dræpe det paa anden maate. Og jeg gjorde det saa
fort, og — aa det graat saa . . . aa Dinah, Dinah . . .
jeg kunde ikke dække det ganske til. . . Og saa tænkte
jeg at kanske nogen kunde komme og finde det, saa
behøvte det ikke at dø. Og jeg skyndte mig ut av
skogen, men jeg kunde høre det graat hele tiden, og da
jeg kom ut paa markerne var det som om det holdt mig
fast . . . jeg kunde ikke gaa bort saa gjerne jeg vilde.
Jeg satte mig ved høistakken for at se om der ikke
kom nogen; jeg var saa sulten, for jeg hadde bare et
stykke brød igjen, men jeg kunde ikke gaa. Og da
der var gaat lang, lang tid — ja, det var mange, mange
timer — saa kom der en mand — han i busserullen —,
og han saa paa mig, og jeg blev saa bange at jeg
skyndte mig og gik. Og jeg gik ret frem til jeg kom
til en landsby som laa langt, langt fra skogen, og jeg
var saa syk og træt og sulten. Jeg fik mig litt at
spise der og kjøpte et brød, men bli turde jeg ikke.
Jeg hørte barnet graate hele tiden, og jeg syntes alle
de andre maatte høre det ogsaa. Og jeg gik, og jeg
gik. Men jeg var saa træt, og det begyndte at bli
mørkt. Og saa kom jeg til en laave — langt — langt
fra alle huse —. Den lignet saa Abbots laave, og jeg
tænkte jeg vilde forsøke at gjemme mig der, for dit
kom nok ingen. Der laa store knipper halm, og litt hø
laa der ogsaa. Og jeg redte en seng op til mig langt
bak i laaven, hvor ingen kunde finde mig, og jeg var
saa træt og mat; jeg sovnet straks. Men ...aa..
barnet graat saa... det vækket mig uavbrudt. Og
jeg syntes at han som hadde set slik paa mig, kom og
skulde sætte mig fast. Men jeg maa vel ha sovet længe
tilsidst allikevel, for da jeg stod op og kom ut av laaven,
var det saa mørkt at jeg ikke visste om det var aften
«eller morgen. Men det var morgen, for det blev lysere
og lysere, og jeg gik tilbake den vei jeg var kommet.
Jeg kunde ikke hjælpe det, Dinah. Barnet graat saa;
jeg maatte gaa endda jeg var saa ræd, saa ræd. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
