Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLVII. Nok et møte i skogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gg
«Men saa er der dette søte menneske, Dinah Morris, »
fortsatte Arthur, som forfulgte sine egne tanker og slet
ikke fulgte med i hvad Adam sa. «Hun sier at hun vil
bli hos hende helt til det sidste — til hun skal avsted,
og Hetty, stakkars lille Hetty, klamrer sig til hende som
om hun fandt nogen trøst hos hende. Jeg kunde tilbede
hende; jeg vet ikke hvordan det skulde gaa mig, hvis
hun ikke var der. Adam — du kommer til at trælffe
hende naar hun kommer bit — jeg kunde ikke si et
eneste ord til hende igaar — intet om hvor jeg var
hende taknemmelig. Si hende,» — og Arthur tok sit
ur og kjæde av og talte hurtig som om han vilde skjule
sin sindsbevægelse — «si hende, at jeg bad dig gi hende
dette til minde om mig — om ham for hvem hun nu er
den eneste trøst, naar — naar — han tænker paa — —
Jeg — vet ikke om hun bryr sig om saadant — eller
noget andet jeg kan gi hende — for dets egen skyld. —
Men hun vil bruke uret. Det blir mig en glæde at
tænke paa, at hun bruker det.»
«Jeg vil gi hende det, sir, og gjenta Deres ord.
Hun sa, hun vilde komme like til Poysers.»
«Og du vil overtale Poysers til at bli, Adam,» så
Arthur, som paa denne maate mindedes om et emne de
begge hadde glemt i denne første opblussen av litt av
det gamle venskap. «Og du blir selv, Adam, og hjæl-
per mr. Irwine med åt faa istand alle de forbedringer
paa godset, som jeg bar planlagt.»
«Der er én ting, sir, som De kanske ikke er kom-
met til at tænke paa,» sa Adam nølende og hensyns-
fuldt. «Men De forstaar nok, at det er det samme med
mig som med Poysers: Hvis vi blir, saa er det vore
egne verdslige interesser vi tar hensyn til, og det ser ut
som om vi vilde la os by alt, bare vi kunde vareta dem.
Jeg vet at det staar slik for dem, og jeg kan ikke
nægte, at jeg har litt av det samme jeg ogsaa. Den
som er skabt som et hæderligt og uavhængigt menneske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
