Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLVII. Nok et møte i skogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 458 —
vil nødig ta sig ut for andre som om han var en pjalt,
slet og ret.»
«Men ingen som kjender dig, vil tro det om dig,
Adam. Dette er ingen grund til ikke at gjøre det som
i virkeligheten er det ædelmodigste og det mest opofrende.
Og det skal bli bekjendt — jeg skal sørge for at det
blir bekjendt, at baade du og Poysers blev paa min
indstændige anmodning. Adam, forsøk ikke at gjøre
dette værre for mig end det allerede er. Jeg er straffet
haardt nok allerede.»
«Nei, sir, nei,» sa Adam og saa kjærlig og bedrøvet
paa Arthur. «Gud forby at jeg skulde gjøre det værre
for Dem. Det ønsket jeg nok engang — da jeg hadde
det som værst selv, men det var da jeg trodde, De ikke
tok Dem nær av det. Jeg skal bli, sir, og jeg skal
gjøre mit bedste.»
«Saa faar vi skilles da, Adam. Du faar tale med
mr. Irwine imorgen, og raadfør dig med ham om alt.
«Reiser De snart, sir?»
«Saa snart som mulig — efterat.jeg har truffet de
nødvendige foranstaltninger. Farvel, Adam. Jeg kom-
mer til at tænke paa dig som du vandrer omkring her
paa de kjendte steder.»
«Farvel, sir. Gud velsigne Dem.»
Atter et trofast haandtryk; og Adam gik fra Eremi-
tagen med følelsen av at sorgen var lettere at bære, nu
hadet var borte.
Saasnart døren var lukket efter ham gik Arthur
hen til papirkurven og tok op det lille lyserøde silke-
tørklæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
