Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLVIII. Paa forpagtergaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 45
ep
mrs. Poyser har sort kjole paa, hvilket forhøier likheten
mellem hende og Dinah. I andre henseender er der liten
ydre forandring at opdage nu hos vore gamle venner
eller i det hyggelige kjøkken, som fremdeles skinner
av blankt tin og polert eketræ.
«Jeg har aldrig set som du er,» sa netop mrs.
Poyser, «naar du har sat dig en ting i hodet, kan en
ikke mere faa rokket paa dig end paa det rotfaste træ.
Du kan si hvad du vil, men ikke tror jeg at dette er
religion. For bjergprækenen, som du er saa glad i at
læse for gutterne, den er da bare en opregning av hvad
vi vil andre skal gjøre for os? Og hvis det var noget
urimelig de vilde ha dig til, som at ta kaapen din av
og gi dem den, eller faa lov til at slaa dig i ansigtet —
ja da er jeg sikker paa du var færdig nok; det er bare
naar vi ber dig om det, som er likefrem sund fornuft
og godt for dig selv, at du er saa stiv som et muldyr.»
«Nei, kjære. tante,» sa Dinah med et lite smil og blev
ved med sit arbeide. «Dit ønske er virkelig en grund
for mig til at gjøre det du ber om, hvis jeg ikke føler
det er galt.»
«Galt! Men hvad kan du vel mene? Jeg skulde
ha lyst at vite hvad galt der kan være i det, at du blir
hos dine egne slægtninger, som er saa glad i at ha dig
hos sig og gjerne vilde forsørge dig, selv om ikke dit
arbeide var mer end betaling for den lille fuglematen du
spiser? Og saa skulde jeg ogsaa gjerne vite, hvem det
er du er mer skyldig til at hjælpe og trøste end dit eget
kjød og blod — og jeg som er den eneste tanten du har
over jorden, og paa gravens rand kommer jeg hver
eneste vinter, det vet du — og det velsignede barnet
som sitter paa siden av dig hun vilde sørge sig ihjel,
vilde hun, hvis du reiste, og det er ikke aaret siden
hendes bedstefar døde; og din onkel, slik som han vil
savne dig, baade med pipen og al anden smaahygge du
gjør ham; og nu som jeg kan betro dig smørret og har
hat al møien med at lære dig; og al sømmen som jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
