Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLVIII. Paa forpagtergaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
ikke jeg gjøre det tungt for hende ved mine indvendin-
ger. Vi skylder Dinah noget ganske andet end det.»
Men det gik som det saa ofte har gaat; de ord,
som var beregnet paa at trøste, blev litt for meget for
de anspændte følelser. Taarerne kom altfor fort til at
hun kunde skjule dem, og hun reiste sig hurtig i det
haab at man skulde tro hun gik for at ta sin hat paa.
«Mor, hvad graater Dinah for?» spurte Totty. «Dinah
er ikke uskikkelig.»
«Du gik nok litt for vidt,» sa Martin Poyser. «Vi
har ingen ret til at hindre hende i at gjøre som hun vil.
Og jeg vilde nok faat hørt det, hvis jeg hadde sagt
hende imot.»
«Fordi du hadde fundet feil ved hende uten nogen
erund. Men der er god grund for det jeg sier, ellers
vilde jeg ikke sagt det. Det er let nok at snakke for
den som ikke gjør saa meget av hende som jeg, som er
hendes egen moster. Og nu som jeg er blit saa vant
til hende. Jeg kommer til at kjende mig like nøken
som det nyklipte lammet, naar hun er reist. Og tænke
sig, at hun vil forlate det sogn, hvor hun blir saa set
op til. Mr. Irwine gjør like saa meget væsen av hende
som om hun var en dame, endda hun er metodist og har
denne skruen løs — Gud forlate mig min synd, hvis det
er galt at jeg sier det.»
«Ja,» sa Martin Poyser og saa yderst jovial ut;
«du har nok ikke fortalt Adam, hvad presten sa til dig
om det her forleden. Hun sa, Adam, at den eneste feil
hun kunde finde hos Dinah var den, at hun endelig
maatte præke. Men det maa De ikke ta hende ilde op,
mrs. Poyser, sa mr. Irwine, De glemmer, at hun ikke
har nogen mand at præke for. Jeg svarer for, De har
nok git Poyser mangen en præken. Presten traf det,
han,» tilføiet Martin Poyser og lo saa han rystet. «Jeg
fortalte Bartle Massey det, og han fik sig ogsaa en god
latter.»
«Ja der skal ikke meget til før mandfolk ler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
