Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLIX. I Adams hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
as dg
«Kom, la mig hjælpe dig og lægge alt paa plads
igjen, saa blir der ingen ugreie,» sa Adam og saa kjær-
lig paa hende. «Du er nok din tantes slegtning hvad
orden angaar, ser jeg.»
De begyndte da sammen paa det lille arbeide, men
Dinah hadde ikke gjenvundet sin fatning saa meget at
hun kunde finde paa noget at si, og Adam skottet uro-
lig hen til hende. Han hadde saa ofte i det sidste hat
en følelse av at Dinah misbilliget noget ved ham; hun
hadde ikke været saa aapen og ærlig mot ham som før.
Han ønsket saa at hun vilde se paa ham og finde den
samme glæde som han i denne lille lek med arbeidet.
Men hun gjorde det ikke. Det var let for hende at
undgaa at se op paa denne høie mand, og da endelig
støvet var tørret og der ikke længer kunde hittes paa
noget paaskud til at bli i hendes nærhet, holdt han det
ikke ut længer, men sa i en bedende tone:
«Dinah, du er vel ikke vred paa mig for noget?
Har jeg sagt eller gjort noget som har mishaget dig?»
Spørsmaalet forbauset hende, og det var en lettelse
fordi det gav hendes følelser en ny retning. Hun saa
nu op paa ham — alvorlig, næsten med taarer i øinene.
«Nei, Adam, hvor kan du tro det?»
«Jeg synes ikke jeg kunde holde det ut hvis du
ikke hadde de samme venskapsfølelser for mig som jeg
for dig,» sa Adam. «Du vet ikke hvad det er for mig,
bare at kunne tænke paa dig som min ven, Dinah. Det
var det jeg mente igaar, da jeg sa at jeg ikke vilde
klage over at du reiste, naar du fandt det ret. Jeg
mente at det var saa meget for mig at jeg kunde tænke
paa dig, saa jeg burde være taknemmelig for det og
ikke beklage mig, naar du selv fandt det ret at reise.
Du vet, at det gaar mig nær, Dinah, ikke sandt, det
vet du?» |
«Jo, kjære ven,» sa Dinah og forsøkte at tale rolig,
skjønt hun skjalv. «Jeg vet du har en brors hjerte
for mig, og vi kommer ofte til at være hos hinanden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
