Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLIX. I Adams hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 474 —
bleke ansigt og kastanjebrune haar, som hun stod der
bøiet over den lange feiekost og sagte nynnet en av
Wesleys salmer.
Saa satte hun kosten fra sig og tok støvekluten,
og har De nogensinde set mrs. Poysers stel, saa vet
De, hvordan støvekluten gik i Dinahs haand — ind i
alle hjørner og kriker, op paa enhver kant og forhøining,
rundt og rundt ethvert stolben, under og over enhver
ting som laa paa bordet, indtil den kom til Adams papi-
rer og linealer og den aapne pult som stod i nærheten.
Dinah tørret støv helt hen til kanten av dette, men saa
blev hun staaende uviss og saa paa det med længsels-
fulde men frygtsomme blikke. Det gjorde hende like-
frem ondt at se hvor meget støv der laa. Og som hun
stod saaledes og stirret hørte hun Seths skridt utenfor,
og uten at vende sig sa hun med sin klare stemme:
«Seth, blir din bror fortørnet, naar hans papirer
blir rørt?»
«Ja svært, hvis de ikke blir lagt tilbake paa rette
plads,» svarte en dyp stemme, som ikke var Seths.
Det var som om Dinah uforvarende hadde lagt haan-
den paa en vibrerende streng. Der gik en dirren gjennem
hele hendes væsen, og i øieblikket følte hun intet andet.
Saa visste hun at hendes kinder glødet og turde ikke
vende sig, men stod stille, forskrækket over at hun ikke
kunde si godmorgen paa en venlig maate. Og Adam,
som opdaget at hun ikke saa sig om og saa smilet paa
hans ansigt, blev bange for at hun hadde tat hans ord
for alvor, og gik hen til hende, og stillet sig saaledes at
hun blev nødt til at se paa ham.
«Tror du jeg er en grinebiter herhjemme, Dinah?»
sa han smilende.
«Nei,» sa Dinah og saa endelig op, «det maa du
ikke tro. Men du kunde kanske ha imot at nogen rørte
ved dine ting; og selv den Guds mand Moses fortørne-
des undertiden.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
